Del:

Vi lever i to verdener

Ole Noermark Larsen
23. august 2018

Som kristne har vi en naturlig forpligtelse til at engagere os og forsøge at påvirke samfundsdebatten. Vi kan ikke være ligeglade med det, der interesserer Gud, siger højskoleforstander Robert Bladt

Verden er skabt af Gud, og derfor er det også relevant for en kristen at forholde sig til det samfund, vi lever i, og søge indflydelse på det. Det mener Robert Bladt, der er forstander på Børkop Højskole.

"I virkeligheden er vi borgere i to forskellige samfund, som vi skal lære at balancere," forklarer han. "Vi er ved dåben gået ind i et særligt fællesskab af troende. Men vi er også borgere i denne verden, og så længe denne verden eksisterer, vil Gud være på spil i begge verdener. Det skal vi også være."

Martin Luther beskriver det verdslige samfund som et sted, hvor Gud regerer gennem mennesker, som administrerer det på hans vegne.

"De mennesker, som vi vælger til byrådet eller Folketinget, varetager altså deres embede på Guds vegne. Det kan de gøre godt eller skidt, men de er stadig indsat af Gud," understreger Robert Bladt.

Alle har en opgave

Han mener, at alle kristne har en basal forpligtelse til at engagere sig i samfundet – nogle mere end andre. "Men ingen kristen kan tillade sig at være ligeglad med det, der interesserer Gud," understreger han.

"Vi har alle en opgave, både i samfundet og i det kristne fællesskab. For nogle ligger hovedopgaven i kirken, og for andre ligger den i samfundet. Her er det meget forskelligt fra kristen til kristen, hvor vores kald og opgaver går, og hvad der bliver lagt hen til os i løbet af livet. Gud leder os blandt andet ved at lægge os forskellige sager på hjerte. Vi bliver opmærksomme på forskellige behov, og derfor får nogle særligt hjerte for de fremmede iblandt os, andre stiller op til Folketinget, og nogle gør en indsats i den lokale idrætsforening. Det er alt sammen udtryk for samfundsengagement."

Oplagte udfordringer

Der skal være stor frihed til at forfølge sine hjertesager, men Robert Bladt mener alligevel, at man ud fra Bibelen kan pege på en særlig gruppe af samfundsrelaterede udfordringer, som det er oplagt for kristne at engagere sig i.

"I Det Gamle Testamente pålægger Gud igen og igen israelitterne at tage sig af de fremmede, enkerne og de faderløse. Det var tre grupper, som var særligt udsatte og sårbare, fordi de havde mistet deres nære relationer. På samme måde kan vi spørge i dag, hvem der er særligt udsatte og sårbare i vores samfund. Jeg kommer til at tænke på de mange unge, som er udfordret på det psykiske, og jeg tænker på de fraskilte. Og så er de fremmede i vores land stadig et aktuelt og helt oplagt område at beskæftige sig med."

Overvej konsekvenserne

Indimellem vedtages der love, og der sker ting i samfundet, som strider mod bibelske værdier. Robert Bladt nævner bl.a. abortlovgivningen, den løbende debat om aktiv dødshjælp og en række problemstillinger i forhold til køn og kønsskifte.

"Det er svært at gøre det rigtige i den slags situationer. Nogle gange skal vi tale, og andre gange er det klogest at tie, men hver gang må vi nøje overveje konsekvenserne af, hvad vi gør, og hvordan vi gør det. Er man politiker kan der være synspunkter, som det er strategisk uklogt at føre frem, fordi man dermed kan sætte sig uden for indflydelse på andre vigtige områder. Omvendt skal vi som kristne være troværdige, så hvis nogen spørger os, hvad vi mener om et bestemt emne, må vi svare ærligt, uanset hvad det koster."

Defining moments

Daniels Bog i Det Gamle Testamente fortæller om Daniel og hans venner, der arbejdede som betroede medarbejdere i den babylonske centraladministration. Her oplevede de givetvis meget, som stred imod Guds ord, men der står ikke, at de påtalte alt, hvad de mente var forkert. Til gengæld fik de mulighed for at sætte politiske fingeraftryk her og der til glæde for alle i landet. Ifølge Robert Bladt er det sådan, en kristen politiker eller samfundsdebattør må begå sig.

"Men der kom et defining moment for Daniels venner, da Kong Nebukadnesar opførte en statue og bød alle at tilbede den. Det kunne de ikke være med til, og derfor blev de kastet i ildovnen, kan vi læse i Daniels Bog kapitel 3. Sådan kan der være defining moments for os alle, hvor noget strider så meget mod alt, hvad vi står for som kristne, at vi bare er nødt til at sige fra. Nogle gange er det et farvel til indflydelse. Andre gange kan det faktisk gavne på den lange bane, at man turde vise integritet," siger han.

Gode repræsentanter for Gud

Når man som kristen engagerer sig i en debat, er det igen vigtigt at skelne mellem de to verdener, siger Robert Bladt.

"I kirken refererer vi til Guds ord og må fastholde, hvad Guds ord siger i fuld udstrækning og uden omsvøb. I samfundet befinder vi os på et andet grundlag og skal være varsomme med at inddrage Bibelen. Det betyder ikke, at vi skal lægge vores gudstro fra os, når vi debatterer. Det er helt rimeligt at sige, at man har et grundsyn og nogle absolutte værdier, som bunder i, at man tror på en skabende Gud. Men jeg kan ikke kræve, at lovgivningen skal ændres, fordi Jesus eller Paulus siger sådan og sådan," forklarer Robert Bladt.

Samfundsdebatten finder ikke kun sted i folketingssalen og i medierne. Den lever i høj grad også på arbejdspladser og studiesteder, og her er der også brug for, at kristne går ind i debatten, mener han.

"Vi er grundlæggende alle kaldet til at være gode repræsentanter for den Gud, vi tror på. Det handler om at være pligtopfyldende på arbejdspladsen eller studiet. Være respektfuld over for andre og gå ind i fællesskabet på en positiv måde. Det er en forpligtelse, som alle kristne har. Hvor meget man så skal engagere sig i studenterpolitik, i festudvalget eller i KFS-gruppen, hvis man er på et studiested, det må være forskelligt fra person til person.

 

Du kan læse mere om dette tema i Geist: August 2018