Del:

Vækkelse er en sjælden gæst

Ole Noermark Larsen
28. november 2019

Det er kun Gud, der kan skabe vækkelse, men vi skal arbejde, som om det afhang af os, siger Anders Møberg

Normaltilstanden for Guds kirke er som en efterårs-torsdag i det nordlige Aarhus, hvor blytunge skyer trækker sig sammen over Christianskirken.

»Hverdagen er slid og hårdt arbejde, men indimellem slipper en lille solstråle med lys og varme igennem skyerne. Det kan være, når vi oplever, at én, to, fem eller ti kommer til tro på en lejr eller en bibelcamping. Og så sker det en sjælden gang, at skyerne trækker sig helt væk, og mennesker kommer til tro i massevis. Det er normalt det, vi kalder vækkelse,« siger Anders Møberg, der er sognepræst i Christianskirken.

»Det kan ske meget lokalt, så mennesker kommer til tro i den ene by, men ikke i nabobyen. Og det kan være kortvarigt eller stå på i årtier, som det er tilfældet i Etiopien. Men ser vi på hele kirkens historie, er vækkelse en sjælden gæst.«

Vækkelse findes ikke i Biblen

Anders Møberg har tidligere været landsleder i IMU, og indtil for to år siden arbejdede han som missionær i den etiopiske Mekane Yesus Kirken, som er den hurtigst voksende lutherske kirke i verden.

»Ordet vækkelse findes ikke i Bibelen, men Bibelen skildrer vækkelser, selv om det også dengang var et sjældent fænomen. Vi har det i Anden Kongebog 23, hvor vi læser om Josijas reform i Sydriget, og i Ezras Bog og Nehemias' Bog, hvor israelitterne vender tilbage fra Babylon og skal genopbygge landet. Og så er Apostlenes Gerninger jo en intens beskrivelse af en helt særlig vækkelsestid,« forklarer han.

Vækkelse er noget, man mest forbinder med Afrika, Sydamerika og Asien, men også i Europa og Danmark har der været flere vækkelser. En af dem var reformationen for 500 år siden, og i 1800-tallet udbrød der store vækkelser flere steder i landet, hvilket bl.a. førte til oprettelsen af Indre Mission.

Gud ved det

Anders Møberg har intet bud på, hvorfor vækkelser opstår nogle steder og ikke andre, og selv om der er nogle karakteristika, der går igen, ser han heller ikke nogen fast køreplan for, hvordan en vækkelse opstår og udvikler sig.

»Der er en tendens til, at vækkelser opstår i forbindelse med andre forandringer i samfundet. Og så begynder det som regel med et wakeup call eller en besindelse blandt kristne i form af et kald til syndsbekendelse, bøn, bibellæsning og evangelisation. Grundlæggende må vi sige, at Gud bestemmer suverænt, hvor der skal være vækkelse, men han bruger ofte det, som kristne har gang i,« siger han.

Den etiopiske Mekane Yesus Kirke er siden 1984 vokset fra 500.000 til næsten 9 millioner medlemmer. Spørger man etiopierne om årsagen til væksten, vil man få flere forskellige svar.

Metoder skaber ikke vækkelse

»Mange vil sige, at vækkelsen tog fart, da det kommunistiske styre slap. Andre vil nævne bøn og en meget letantændelig missionsglød blandt de kristne. Og så er der nogle, som vil nævne en særlig struktur i Mekane Yesus Kirken: Man tager ud i en landsby, opretter en prædikeplads og tilknytter en evangelist. I løbet af nogle år vil menigheden være stor nok til at etablere en egentlig kirke, men det får man ikke lov til, før man har oprettet en prædikeplads i den næste landsby. På den måde breder kirken sig hele tiden,« fortæller han.

»Alt dette er gode forklaringer og metoder, som Gud tilsyneladende velsigner og bruger til at skabe vækkelse i landet. Det er altså ikke metoderne i sig selv, der gør forskellen. Hvis vi ønsker vækkelse, må vi bede Gud om at skabe den, og så skal vi ellers bare arbejde i vores kirker og andre kristne fællesskaber, som om det hele afhang af os. Jeg tror, det er det, Jesus vil sige os med lignelsen om sædemanden i Markusevangeliet 4. Han sår og sår, og det skal vi også gøre, men det er Gud, der giver væksten.«

En ny vækkelse

Hvis der skal være vækkelse i Danmark igen, vil den sandsynligvis være helt anderledes end tidligere vækkelser, mener Anders Møberg.

»Siden vikingetiden er alle vækkelser i Danmark sket blandt mennesker, som var døbt og havde et rimeligt kendskab til kristendommen. Sådan er det ikke i dag, hvor flere af mine konfirmander er helt blanke, når jeg for eksempel nævner de ti bud,« siger han.

»Jeg overvejer, hvordan en vækkelse kan se ud i sådan et samfund. Kan der opstå en besindelse på, at vi skal være døbte i Danmark, at vi skal kende noget til Bibelen, og at der er forskel på ondt og godt? Kan man forestille sig en folkelig stemme, der kalder os til at hjælpe hinanden med livet i stedet for at tilbyde aktiv dødshjælp? Indimellem ser vi et lille solstrejf af den slags – også fra mennesker, vi ikke ventede det fra. Kan det udvikle sig til en form for vækkelse? Jeg ved det ikke, men det er min bøn og mit håb.«

 

Artiklen er udgivet i bladet geist, december 2019. Du kan læse hele bladet HER.



newcomic