Del:

Smågruppeoplæg om discipelskab

Simon Hauge Lindbjerg
22. marts 2013

En mulighed for at dykke mere ned i IMU's formulering: Kristus lever - for mig, i mig og gennem mig.

Kristus lever for mig, fordi han døde for mig og opstod igen. Derfor kan jeg få tilgivelse for mine synder, og blive frelst ved at kende Jesus.

Kristus lever i mig, og derfor har jeg altid fællesskab med ham. Han arbejder i mig og kæmper mod synden i mig, så jeg kan blive det, jeg allerede er, fordi han døde for mig: hellig!

Kristus lever gennem mig på den måde, at han bruger mit liv til at møde andre mennesker. Når jeg møder et andet menneske, møder Jesus det også, og han ønsker at hjælpe mennesker gennem mine evner og mit nærvær.

Så enkelt kan det siges, men hvis I har lyst til at stoppe mere op for, hvad der ligger i de enkelte punkter i formuleringen har vi samlet tre oplæg, der kan sætte snakken i gang i smågruppen.

  1. Oplæg om "Kristus lever for mig"
  2. Oplæg om "Kristus lever i mig"
  3. Oplæg om "Kristus lever gennem mig"