Del:

Smågruppeoplæg - Jesus

Simon Hauge Lindbjerg
22. april 2015

Hvem er og var Jesus egentlig? Ved at se på forskellige af de billeder, der bruges om Jesus i Bibelen vil oplæggene se nærmere på den mest afgørende person i historien.

Det kan lyde meget søndagsskoleagtigt at lave nogle smågruppeoplæg med overskriften Jesus. Er vi ikke kommet videre? Det håber vi egentlig ikke. Jesus er og bliver omdrejningspunktet for vores tro, derfor har vi et ønske om at sætte fokus på, hvem han egentlig er.

Bibelen bruger rigtig mange billede til at beskrive, hvem Jesus er, og hvad det var, han kom for at gøre. Hvert af oplæggene dykker ned i ét af billeder for at se, hvad det fortælle om Jesus. Målet er også at se, hvad det så betyder, hvis jeg lader Jesus være, det han er ind i mit liv. 

Både GT og NT

Alle oplæggene tager fat i, hvordan billedet bruges både i Det Gamle- og Nye Testamente. Det er nemlig yderst interessant at se, hvordan Bibelen hænger sammen og har en stor virkelighed at pege på. Hvis vi skal se mere af, hvem Jesus er, må vi også se, hvordan Gud allerede lang tid før begyndte at forklare sit folk, hvem det var, der skulle komme.

Én ting er sikkert, det er altid udfordrende at bruge tid i selskab med Jesus og Bibelen. Det er en cocktail, som kan sætte ting i gang, vi slet ikke har overblik over. Vi håber, at disse oplæg kan være rammer for sådanne oplevelser.

Oplæg 

  1. Jesus - Kongen
  2. Jesus - Hyrden
  3. Jesus - Ordet