Del:

Rygning kan gå ud over fællesskabet

Ole Noermark Larsen
6. juni 2018

Det er ikke forkert at ryge, men man bør overveje, hvordan det påvirker én selv og det fællesskab, man er en del af, siger Andreas Bøge.

I store dele af den kristne kirke opfattes rygning som en synd – eller i hvert fald tæt på. Så bombastisk vil teolog og ungdomskonsulent i IMU Andreas Bøge ikke stille det op, men Bibelen har en holdning til rygning, mener han.

"Bibelen siger intet om rygning, men der er tre små vers i Første Korintherbrev 6, som siger noget generelt om, hvordan vi skal behandle vores krop," forklarer han. "I vers 12 står der, at jeg ikke skal lade noget få magt over mig. Rygning skaber afhængighed, og alt, som på den måde får magt over os, risikerer at blive afguder for os."

Andreas henviser også til vers 19 og 20, hvor Paulus beskriver kroppen som et tempel for Helligånden.

"Nogle kristne forstår de vers sådan, at når vi ødelægger vores krop ved at ryge, drikke for meget alkohol, ligge for meget på sofaen og spise for meget McDonalds-mad, så ødelægger vi Helligåndens tempel, og vi ærer i hvert fald ikke Gud ret meget."

Tilladt men ikke gavnligt

Generelt mener han dog ikke, at hverken 1 Kor 6 eller andre bibelvers underbygger, at rygning skulle være en synd. Slet ikke i forhold til, at Jesus i Mark 7,15 gør klart, at det, der gør et menneske urent, kommer indefra, ikke udefra. I stedet mener han, at nøglen til at forstå versene ligger i den første sætning i 1 Kor 6,12: "Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner".

"I forhold til at være kristen og blive frelst kan man ryge så tosset, man vil," fastslår han.

"Men man skal selvfølgelig vide, at det på ingen måder gavner. Gud ønsker, at vi skal have et godt liv, og han vejleder os i, hvordan vi skal få det. Derfor skal vi også lade os udfordre positivt, når Paulus opfordrer os til at passe på vores krop og helbred. Det kan vi blandt andet gøre ved at holde igen med smøger, alkohol, fed mad, cola og slik. Der er intet forbud, for man kan sagtens nyde en god cigar nytårsaften eller spise på McDonalds en gang imellem, men jeg tror ikke, Gud skabte tobaksplanten, for at vi skulle ryge en pakke smøger om dagen."

IMU'ere er kendt for at ryge

Alle ved, at rygning er sundhedsskadeligt, men Andreas oplever også, at rygning kan være en belastning for et fællesskab.

"Der bliver røget ekstremt meget i IMU, og det bliver bemærket, når vi har besøg fra udlandet eller fra andre kirker og organisationer. I nogle sammenhænge er vi blevet kendt som dem, der ryger rigtig meget. Det ærgrer mig virkelig, for der er godt nok mange ting, jeg hellere vil være kendt for," siger Andreas.

Det er langt fra alle steder, rygning er et stort problem, men når ungdomskonsulenten besøger de forskellige IMU-afdelinger, kan han konstatere, at rygning nogle steder fylder rigtig meget.

"Et sted, hvor jeg skulle tale, sad der bare to tilbage i lokalet, da alle de andre var gået ud for at ryge. Det synes jeg ikke er okay, for der sker noget, når man efterlader nogen på den måde. Og jeg køber ikke argumentet, at de to bare kunne gå med de andre ud, for de havde ikke lyst til at bidrage til fællesskabet om smøgerne, og det har jeg stor respekt for."

Det er hyggeligt at ryge

Andreas er ikke blind for, at der også er positive sider ved rygning. Da han gik på efterskole, røg han en lille smule, selv om han egentlig ikke brød sig om det.

"De fleste forbinder rygning med hygge, og det var vildt hyggeligt at mødes med de andre, der røg. Det kan godt føles lidt akavet at stille sig hen og småsnakke med en person, man ikke kender så godt. Men det føles helt anderledes, hvis man går hen til vedkommende for at ryge, for derved skabes der et meget uformelt fællesskab. Jeg tror også, der udvikler sig mange gode samtaler, når man står og ryger sammen, og det er meget positivt. Men jeg tænker alligevel, om det behøver at være smøgerne, der skaber den åbenhed og bliver forudsætningen for vores fællesskab. Kunne det ikke være noget andet?"

Snak om det

Løsningen er ikke et generelt rygeforbud i IMU, men nogle IMU-afdelinger trænger til at få emnet på dagsordenen og måske endda få formuleret en rygepolitik, mener Andreas.

"Det er ikke en let snak, for det er svært at indrømme, at man føler sig udenfor, når de andre går ud og ryger. Og jeg forstår også godt, at rygerne føler sig ramt på deres personlige frihed, hvis man pludselig laver regler for rygning. Men jeg vil alligevel opfordre ikke-rygerne til at bringe sagen op. Ikke med løftede pegefingre eller sundhedskampagner, for det virker ikke. Men måske kunne man godt få en snak om, hvor meget rygningen skal fylde i fællesskabet, hvordan det føles at være ikke-ryger i fællesskabet, og om det virkelig er rygning, vi skal være kendt for i IMU.

Det er jo ikke rygning i sig selv, der er noget skrammel. Men det er noget skrammel, når den får en plads, den ikke fortjener. Hvor fællesskabet næsten er afhængigt af, at vi kan ryge sammen."