Del:

Inspiration til IMU under COVID-19

Nanna Forum Dideriksen
12. februar 2021

Denne artikel giver inspiration til IMU-arbejdet under den nedlukning, som vi befinder os i lige nu.

Hej kære formand og/eller programudvalg!

Vi er i en mærkelig tid, hvor vi ikke kan mødes. Vi ansatte i IMU mener stadig, at det er vigtigt at “mødes”, selvom det ikke er fysisk, og forestiller os, at det kan være svært lige at finde ud af, hvordan man skal lave nogle gode samlinger online. Vi vil derfor gerne prøve at give lidt vejledning og nogle forslag.

I denne artikel har vi lavet et program for 2 måneder, som I bare kan kopierer og bruge i jeres IMU uden at skulle invitere talere.

Derudover har vi forslag til alternativer til IMU-programpunkter, som I jo bare kan skifte vores forslag ud med samt idéer til, hvordan I som lokal IMU stadig kan have kontakt med hinanden i løbet af ugen og stadig have en form for fællesskab.

I denne tid kræver det jo også lidt teknik. Derfor kommer vi med nogle forslag til, hvilke platforme I kan bruge.

Hvis I har nogle spørgsmål omkring, hvordan I skal lave en IMU-aften online, så er Ungdomskonsulent Nanna Dideriksen så klar til at give sparring og hjælpe jer. Hendes mail er nanna(at)imu.dk og telefon 26259224.

8 ugers IMU-program

Uge

Programpunkt

Forberedelse

1

Online tale

“Jesus stod op fra de døde - og hvad så?” (Hebræerbrevet 1-6) med Andreas Bøge

Program for aftenen

  • Mødeleder siger hej evt. tjek ind runde
  • Bøn for aftenen
  • Se talen sammen
  • Snak om spørgsmålene i samtalearket, som også findes på linket
  • Tid til hyggesnak (Hvis I er mange så opret gerne flere Meet-samtaler.)

 

 

  • Opret en Meet-samtale
  • Find en mødeleder



2

Jeopardy-aften

En spil-leder leder igennem en Jeopardy-aften og spiller IMU-edition

https://jeopardylabs.com/play/indre-missions-ungdom

Program for aftenen

  • Bøn for aftenen evt. tjek ind runde
  • Spil Jeopardy
  • En andagt
  • Samtale i grupper (Opret evt. flere samtaler)

 

 

  • Opret Meet-samtale
  • Find spil-leder
  • Andagtsholder (evt. peptalk)
  • Afprøv spillet

 

3

Smågruppe

Denne aften er til smågrupper. Det kan være I allerede har en smågruppe, det kan også være at det giver mening, at lave nogle endnu mindre grupper.

Brug dette nye smågruppeoplæg.

 

  • Lav opslag om smågrupper: hvilke grupper, hvordan mødes man, del smågruppeoplæg

 

4

Online tale

“Jesus er vores Ypperste-hvad-for-noget?” (Hebræerbrevet 5-10) med Andreas Bøge 

Program for aftenen

  • Mødeleder siger hej evt. tjek ind runde
  • Bøn for aftenen
  • Se talen sammen
  • Snak om spørgsmålene i samtalearket, som også findes på linket
  • Tid til hyggesnak (Hvis I er mange så opret gerne flere Meet-samtaler.)

 

 

  • Opret en Meet-samtale
  • Find en mødeleder

 

5

Lovsangsaften

På skift del en lovsang med hinanden.

I en Facebook-gruppe kan man oprette et “Rum”. Her kan man trykke på knappen “Se sammen”. Her kan man søge efter videoer og sange som er lagt ud på Facebook.

Program for aftenen

  • Mødeleder siger hej evt. tjek ind runde
  • Bøn for aftenen
  • Mødeleder har fundet den første sang. Del gerne med hinanden hvorfor I synes denne sang skal høres.
  • Andagt
  • Bedemøde: Brug evt. denne video som meditativ stund (del skærm)

 

 

  • Find mødeleder
  • Find andagtsholder
  • Afprøv “Rum”
  • Skriv opslag på Facebook om at man gerne må finde en sang inden IMU

 

6

Smågruppe

Denne aften er til smågrupper. Det kan være I allerede har en smågruppe, det kan også være at det giver mening, at lave nogle endnu mindre grupper.

Brug dette nye smågruppeoplæg.

 

  • Lav opslag om smågrupper: hvilke grupper, hvordan mødes man, del smågruppeoplæg

 

7

Online tale

“Troen alene - eller hvad? (Hebræerbrevet 11-13) med Andreas Bøge

Program for aftenen

  • Mødeleder siger hej
  • Bøn for aftenen
  • Se talen sammen
  • Snak om spørgsmålene i samtalearket, som også findes på linket
  • Tid til hyggesnak (Hvis I er mange så opret gerne flere Meet-samtaler.)

 

 

  • Opret en Meet-samtale
  • Find en mødeleder

 

8

Missionsaften

100 måder at være i mission

Program for aftenen

  • Mødeleder siger hej
  • Bøn for aftenen
  • I online-grupper ser I på de 100 forslag til at være i mission. Hvilket et af forslagene vil I prøve at udføre til næste gangs IMU? Eller udfør evt. én af dem allerede i aften (Til grupper, skal der oprettes nye samtaler)
  • Andagt
  • Hyggesnak over Meet

 

  • Opret Meet-samtaler
  • Find en mødeleder
  • Dan grupper

 

Forslag til andre IMU-aftener

Forslag 1

Ønsker I noget andet online forkyndelse: se imedia.dk

Forslag:

Eller inviter en taler, som gør det live på Meet.

Forslag 2

Inviter en ungdomskonsulent til "Skyd på en UK'er" (eller en præst eller...). Altså en aften, hvor I hver især kan overveje nogle spørgsmål og så stille dem til en lidt ældre kristen.

Forslag 3

Lav en bønnevandring.
Hæng forskellige poster op på en rute i jeres by.
Gå den hver for sig.
Se denne PDF-fil, som er klar til at blive printet.

Forslag 4

Lav selv en Jeopardy på: jeopardylabs.com

Se IMU-udgaven her.

Forslag 5

Lav bibelstudie.
Brug den induktive metode.
Ideer til andre metoder til at læse i Bibelen se her.

Forslag 6

Brug en aften på, at I hver især laver én af disse 100 forslag til at være i mission. Der skal på en eller anden måde dokumenteres og deles med hinanden. (Minder meget om mødeaften 8).

Forslag 7

Gruppeaftener online.

Her finder I forslag til fire aftener, hvor man går i grupper online.

Forslag 8

Bezzerwizzer.

Bethania IMU har lavet denne guide til afholdelse af Bezzerwizzer.

Forslag til hvordan I fortsat kan holde kontakten med hinanden

Forslag 1

Skiftes til at optage og dele en video til jeres Facebook-gruppe. Når man optager en video, nominerer man den næste. Eller lav et dokument, hvor man selv skriver sig på.

Forslag 2

Lav en “Jesus-kalender” opmuntre hinanden til at følge den.
Se denne kalender, som Lindved IMU har lavet, (med nogle få ændringer for at gøre den forståelig i hele landet).
Opfordre hinanden til at følge “Jesus-kalenderen” og følg løbende op på det.

Forslag 3

Lav spil-aftener - enten brætspil over Zoom eller online spil.
Forslag: Carcassonne, Matador, Ludo, Bezzerwizzer, Trivial Pursuit

Forslag 4

Talkshow - Opfordre til at nogen laver en “tv-udsendelse” - Se Daniel Madsens guide til det tekniske bag. Se længere nede i dokumentet.

Forslag 5

Lav en musikquiz. Få inspiration fra Bethania IMU, som lavede dette over en Skype-forbindelse og live-streamede det. Se optagelsen her.

Tips til personlig opbyggelse

Som ledere i en lokal IMU, kan I også være med til at støtte op om, at den enkelte IMU’ers personlige trosliv. Her er et på forslag til, hvad I kan henvise til.

1) Sjælesorg

I denne tid kan det være rart at snakke med et andet menneske om tro eller det der lige fylder. I IMU vil vi gerne gøre opmærksom på, forskellige muligheder:

  • At alle IMU’ere så gerne må tage fat i en ungdomskonsulent. Vi vil så gerne snakke om det, der fylder - lige meget hvad det er. Man kan både ringe og skrive. Kontaktoplysninger findes her.
  • Muligheden for at skrive til Jesusnet.dk + adamogeva.dk med spørgsmål.
  • Hver dag i januar er Sjælesorgslinjen åben fra kl. 19-22.

2) Bibellæsning

  • denne Facebook-side kan man finde 42 metoder til at læse i Bibelen. Del gerne idéerne med hinanden på jeres Facebook-side. Og støt hinanden i at få læst. Det kan være, at I skal have “ugens metode”.
  • Appen Bibeltid er blevet opdateret og har lige nu omkring 200 læseplaner, man kan følge. Følg evt. en læseplan sammen.

De tekniske løsninger

Der findes mange forskellige platforme, hvor man kan mødes online. Du kender garanteret flere af dem, og måske har du en favorit, og så bruger du jo bare den.

Men vi vil lige anbefale 3 platforme, som kan lidt forskelligt:

1) Meet - Googles tilbud

https://meet.google.com/
Her opretter man bare et link, enten til brug med det samme eller til senere brug. Med Meet kan man dele skærmen, så man for eksempel kan se en talers skærm, eller når man skal have Jeopardy. Derudover kan I også vælge og caste det, så andre kan se med i jeres samtale.

Man kan være op til 100 personer sammen

2) Rum - Facebooks tilbud

I en Facebook-gruppe kan man oprette et rum. Alle, som er med i gruppen, får en notifikation, når der bliver oprettet et rum. Denne platform er god, fordi man kan meget nemt se noget sammen. Fx. ved lovsangsaften, hvor man deler videoer. Det er dog kun videoer fra Facebook.

Man kan også oprette små “rum” i Messenger, hvis man skal hyggesnakke eller lave bibelstudie få personer.

Man kan være op til 50 personer sammen

3)  Streaming til YouTube

Hvis man ønsker, at lave en streaming til YouTube eller Facebook, så har formanden i Bethania IMU i Aarhus lavet en guide til os, hvordan de har sat livestreaming op.

Vejledning til streaming

Bethania lavede en juleedition af stormester. Vi viser den her, for at give inspiration til, hvad nogle IMU-fællesskaber har lavet. Måske kan I ikke gøre det helt på samme måde, men se det som en inspiration til at turde at tænke ud af boksen.



newcomic