Del:

IM lancerer ny medieportal

Nikolai Meyer Olesen
7. februar 2019

En ny medieportal har set dagens lys i Indre Mission. Portalen hedder imedia og samler alt det forkynderlse og undervisning der er tilgængeligt i Indre Missions arkiver.

Tidligere har det været sådan, at man skulle rundt på forskellige hjemmesider og YouTubekanaler, hvis man skulle finde forkyndelse og undervisning der har været afholdt i IM regi. Det er fortid med den nye medieportal. Her har vi samlet alle de videoer og podcast vi kunne finde, så det er nemmere for dig at finde kvalitets forkyndelse på tværs af grenene i Indre Mission.

Også IMU’s materiale ligger tilgængeligt på imedia.dk. Det betyder at du fremover kun skal finde imedia.dk for at finde Bibelsnak, PEPtalks, Troshistorier, Spændingsfeltet, Andagten eller forkyndelse fra vores mange stævner og bibelcampinger.

Det hele er tilgængeligt på imedia.dk.