Del:

Gud har ikke brug for vores lovsang

28. juni 2021

Men han vil gerne have den, for han vil gerne møde os, siger Peter Højlund.

»Gud er Gud, om alle land lå øde. Gud er Gud, om alle mand var døde.« Sådan lyder det i andet vers af lovsangen Herre Gud! Dit dyre navn og ære fra 1698 (Den Danske Salmebog nr. 7).

»Det betyder, at Gud er ikke afhængig af os. Han er Gud uanset hvad, og han har ikke brug for vores tilbedelse,« siger Peter Højlund, der er forfatter til en række nye lovsange og bl.a. har været lovsangsleder på Event, Konnekt og Å-festival.

»Men han har skabt os til at elske ham og elske vores næste, og derfor har vi brug for at tilbede ham. Behovet for at tilbede ligger dybt indlejret i vores formål, og det kommer fra en erkendelse af, at vi ikke kan bære dette liv selv. Tilbedelse handler altså om at rette blikket mod én, der er større end os selv. Det kan vi gøre på mange måder, og lovsang virker rigtig godt for mange. Men det er altså først og fremmest for vores egen skyld. Gud har ikke brug for det, men han vil gerne, at vi gør det, for han vil gerne møde os.«

Teksten og fællesskabet             

Ifølge Peter Højlund er lovsang kendetegnet ved at have fokus på at prise Gud og ophøje ham. »Lovsang handler ikke om en særlig musikgenre, selv om vi ofte forbinder det med moderne, kristen musik, der er let at spille og let at synge med på. Det er teksten, der gør det til en lovsang. Og fællesskabet,« tilføjer han.»

Man er fælles om at synge, og man samles om noget, som rækker ud over én selv og den indadvendthed, der kan være i musik. Jeg oplever også et geografisk og historisk fællesskab i lovsangen. Mange af de lovsange, vi synger, bliver sunget af kristne over hele verden, og det betyder noget for mig at være en del af et sangfællesskab, som rækker ud over min egen kirke og mit eget land,« forklarer han.»

På samme måde kan en salme fra 1800-tallet placere mig i en tradition, som har dybere rødder end min egen kultur og hverdag. Den fremmed-artethed har jeg rigtig meget brug for, og den hænger rigtig godt sammen med min kristne tro,« siger han.

Sprog til troen

Mange lovsange er bønner til Gud. Nogle hylder ham, andre har en mere længselsfuld tone. Og så er der mange lovsange, som bare siger noget godt og sandt om Gud. »For nylig så jeg en helt ny lovsang, men jeg følte, at jeg kendte den i forvejen, for den brugte mange af de samme ord og billeder som andre sange. Det er naturligt, fordi vi trækker på den samme bibel og den samme kristendom igen og igen. Men personligt har jeg brug for sange, som udfordrer det kristne sprog og tager det i nye retninger. Ellers kan jeg godt blive doven, når jeg synger.«

Selv forsøger Peter Højlund at styre uden om de værste klicheer, når han sætter sig med computer og guitar for at skrive på en lovsang.

»En af lovsangens fornemste opgaver er at tilføre sprog til troen. Derfor er sangtekster vigtige. Rim og rytme hjælper os til at huske ordene, så vi kan trække på dem og læne os op ad dem i forskellige livssituationer. En sangtekst kan blive et åndedræt for troen, når alt andet støjer,« forklarer han.

Man behøver ikke at forstå

»En god lovsang har et godt sprog og en underfundig og kompakt poesi, så den ikke lukker sig om sig selv. Man skal ikke kunne tolke hvad som helst ind i den, men den skal være så åben, at man kan genkende sig selv og gøre den til sin egen,« forklarer han.

»Til gengæld behøver man ikke at forstå alle ordene. Men hvis man kan mærke dem, kommer de til at forfølge en. En god sangtekst kan man leve med i lange perioder, og en dag står man måske i en livssituation, hvor man pludselig forstår en bestemt vending, som ikke gav mening før.«

At leve med en sang kan dog være svært i en tid, hvor der hele tiden kommer nye lovsange på markedet, erkender Peter Højlund. »Jeg elsker nye sange, men nogle gange kan der godt gå lidt fastfood i den. De når ikke rigtig at sætte sig, før der er kommet en ny.

Derfor er jeg faktisk fortaler for noget så gammeldags som sangbøger. De gør, at vi kan vende tilbage til de samme sange mange gange og lade dem gøre noget godt i vores liv. Når vi hører folk holde en andagt over en sang, er det jo ofte en sang, de har hørt eller sunget mange gange.«

Undgå manipulation

Det er ikke kun teksten, der taler, når man synger lovsange. »Musik gør noget ved os. Det samme gør fællesskabet, æstetikken, lyden, lyset, det hele. Nogle er mere følsomme end andre. Derfor skal vi være bevidste om ikke at presse nogen i en bestemt retning. Folk skal nok nå derhen, hvor de skal, i deres eget tempo og afhængigt af deres egne livsomstændigheder,« siger Peter Højlund.

»I lovsang er der plads til glæde, vrede, tristhed og alle andre følelser. Der skal være plads til at sidde, stå eller danse rundt, hvis man er til det. For mig føles det mest naturligt at sidde. Hvis jeg altid skulle løfte hænderne, ville jeg føle, at jeg fakede en inderlighed, som ikke altid er til stede,« siger han og tilføjer »Hvis jeg skulle gøre noget med min krop, ville jeg hellere lave fagter til sangene. Jeg har en god veninde, som jeg laver fagter med, når vi er til lovsang. Vi gør det, som vi synger – ligesom til børnesangene – og på den måde tænker jeg over, hvad der står i sangen. Det kan jeg bedre være i.«



newcomic