Del:

En festlig sommer

10. juni 2022

I dag tager jeg på Årsmødefestival. Jeg er stadig ikke helt ovre Å-festival i sidste weekend. Og om få uger skal jeg på mange forskellige bibelcampings rundt om i hele landet, hvilket egentlig bare er flere muligheder for at hænge ud og have en fest.

Vi holder mange fester i Indre Mission – mange flere end man lige skulle tro. Jeg kan helt ærligt ikke huske, hvornår jeg sidst var til møde uden det sluttede med en eller anden form for kage, og det er sjældent på grund af nogens fødselsdag. Men hvorfor fester vi hele tiden?

Det slog mig pludselig på Å-festival. Casting Crowns spillede et eller andet sted i baggrunden, mens jeg talte med en ung mand om tro og liv og alle mulige andre ting. Vi grinede ad et eller andet, da han nævnte, hvor hårdt det kunne være at tro, og hvor svær tro er. Vi talte lidt om det, da en sætning pludselig dukkede op i mit hoved. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg reagerede sådan, men jeg kiggede på ham og begyndte en samtale, der lød nogenlunde sådan:

”Bare så du ved det, så kan Gud umuligt elske dig højere, end han gør lige nu.”

”Hvad? Nej,” var hans svar.

”Jo. Lige nu, lige som du er.”

”Men jeg ved ikke, om jeg tror nok eller forstår alting.”

”Det betyder ingenting, hvis du tror på, at Jesus er herre. Hvis du beder ham om at frelse dig, så gør han det.”

”Så simpelt kan det ikke være.”

”Jo.”

”Men jeg har ikke gjort nok – eller noget i det hele taget.”

”Som hvad? At være perfekt? Hvis vi kunne være det, havde Gud overhovedet ikke behøvet at sende Jesus. Du vil aldrig kunne gøre nok. Jeg vil aldrig kunne gøre nok. Og det er fuldstændig ligegyldigt, for han elsker os alligevel. Lige nu.”

”Så nemt kan det ikke være.”

”Det er det. Gud har gjort det simpelt, men vi har det med at gøre det kompliceret.”

”Men det er ikke fair. Han døde jo! Hvordan kan det være så simpelt?”

”Det er ikke fair. Det er nåde. Så simpelt er det.”

”Niks.”

”Jeps.”

Og så sad vi der et stykke tid i stilhed og lod erkendelsen af, at Gud elsker os og døde for os, og at han er fantastisk, og at nåden er overvældende, synke ind. Jeg så denne unge mand lyse op. Det var utroligt! For mig så det ud, som om han glødede. Gad vide, om jeg også gjorde det? Jeg ved, at jeg altid vil værdsætte det øjeblik: at jeg lod det synke ind, hvor højt elsket jeg er, hvor stor nåden er, hvor stor Jesus’ kærlighed for mig og min unge ven er. Så jeg ser frem til Årsmødefestival, for jeg har meget at fejre.

Må Hans nåde tænde dig.