Del:

Bøn er et mysterium

Ole Noermark Larsen
5. april 2019

Vi ved ikke præcis, hvad der sker, når vi be'r, men vi ved, at det er godt for os - at det er en gave fra Gud, siger Peter Rahbek.

Giver det mening at be', når Gud allerede ved, hvad vi vil be' om? Det spørgsmål kan godt udfordre logikken, men svaret er ja, siger Peter Rahbek, der er teolog og ungdomskonsulent for IMU i Region Midt.

»Vi er inde at røre ved Guds almagt og alvidenhed, som Bibelen ikke giver os fuldt indblik i. Vi kan godt sige noget om disse ting, men vi må leve med, at en del af bønnens univers er et mysterium. Det skal dog ikke afholde os fra at be', for bønnen er en gave, vi har fået fra Gud, så vi kan kommunikere med ham.«

Bibelen fortæller om alle mulige mennesker, som udøser deres hjerter for Gud i klage, tak, syndsbekendelse og lovprisning.

»De gør det, fordi de har brug for det, og fordi Gud opfordrer os til at komme til ham med alt. Både det, der trykker, og det, vi glædes over,« siger han. »Gud ønsker kommunikation og relation med os«.

Somme tider kan bøn føles som énvejskommunikation, og det kan være svært at forholde sig til, at vi taler med ham, der har skabt og ved alt.

»Men også de følelser må vi fortælle Gud om og dele med hinanden. Og selv om vi ikke altid føler det, så fortæller Bibelen os, at han er nær,« siger Peter Rahbek.

Det giver mening

Et af de spørgsmål, som naturligt melder sig, er, om menneskers bønner kan påvirke de planer, som Gud har lagt.

»Bibelens billede af Gud peger i flere retninger. Nogle steder virker han urokkelig, mens vi andre steder læser om mennesker, som be'r og tilsyneladende får Gud til at ændre mening. For eksempel Hizkija, som i Anden Kongebog 20 bliver syg og får at vide, at han skal dø af sygdommen. Men da han be'r om at blive rask, helbreder Gud ham og lader ham leve i yderligere 15 år. Eller den kana'anæiske kvinde, som i Matthæus 15,21-28 møder Jesus og bliver afvist. Men da hun bliver ved med at be' ham om hjælp, hjælper han hende."

Ingen af disse eksempler forklarer, hvordan og hvorfor Gud skifter mening, siger Peter Rahbek.

»Vi tror på, at Gud har planer for os, men vi ved ikke, hvor detaljerede planerne er, og i hvilket omfang han ændrer dem undervejs. Men beretningerne fortæller os, at det giver mening at be'.«

Det gælder, både når man be'r alene, og når man be'r sammen med andre. Og netop fællesbøn betyder meget for Peter Rahbek.

»Jeg tror helt klart, at fællesbøn har en betydning. Men det er ikke sådan, at man har større chance for at blive rask, hvis man har et stort netværk, der be'r, frem for hvis man kun har et lille netværk. Det handler om tillidsfuldt at følge Guds opfordringer til at be', og når vi gør det, rører det både vores hjerter og Guds hjerte,« siger han.

Gud vil os det godt

Bibelen giver mange løfter om, at man får, når man be'r. F.eks. i Johannesevangeliet 15,7, hvor der står: »Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.«

»Man kan let få det indtryk, at bare vi tillidsfuldt be'r til Gud, så griber han ind – for han er jo almægtig. Særligt hvis man læser i en børnebibel, får man nærmest indtryk af, at Gud griber overnaturligt ind på hver side med helbredelser og mirakler. Men det fylder faktisk rigtig meget i Bibelen, at folk klager og be'r i desperation og alligevel må vente på svar. For eksempel står der, at Gud hørte israelitternes klage i Egypten, og at han ønskede at udfri dem. Men alligevel ventede de 300 år på, at det skete.«

Bibelen giver ikke noget entydigt svar på, hvorfor der nogle gange sker en hurtig, overnaturlig indgriben, og hvorfor der andre gange er lang ventetid og smerte. På samme måde fik Job heller ikke nogen forklaring på de lidelser, han gennemgik.

»Det er et mysterium, som er vigtigt at huske, så vi ikke føler, at vi skal kunne forklare et umiddelbart manglende bønnesvar, hverken for os selv – og slet ikke for andre. For mig har det i stedet været en trøst at se på Jesus som ham, der minder mig om, at Gud elsker os og ønsker at give os alt det, vi trænger til – og at det er sandt, også når jeg ikke kan få det til at gå op tankemæssigt,« siger Peter Rahbek.

Gud giver os bønnen

Der findes ingen regler i Bibelen for, hvor ofte og hvornår vi skal be'.

»Bøn kan let opleves som noget, vi skal præstere, og dermed bliver bønnen grobund for dårlig samvittighed. Men det er ikke formålet med den. Gud er der altid, og han giver os bønnen, hvor vi kan være sammen med ham,« siger ungdomskonsulenten.

»Derudover har Guds kirke til alle tider forsøgt at lægge bønnen i nogle faste rutiner med morgenbøn, aftenbøn og bøn, når vi samles. Disse rutiner kan minde os om muligheden for at be', på samme måde som dagens faste måltider minder os om, at nu vil det egentlig være godt at få noget mad. På den måde rummer bøn både det helt jordnære og det, som vi ikke rigtig kan forklare, og som opleves som et mysterium,« siger han.

Artiklen er fra Geist i april 2019, hvor temaet er bøn.