Del:

Vi sender signaler med det tøj vi går i

af Anette ingemansen
29. oktober 2021

Syv IMU’ere fra Aulum har drøftet deres holdninger til mavebluser, og hvordan en tøjstil kan påvirke det kristne fællesskab.

Syv af IMU'erne i Aulum i Vestjylland glemte helt tiden, da de luftede holdninger til mavebluser på deres studiesteder og i deres kristne fællesskab.

»Blandt de mange store dagsordener i verden er tøjsnakken egentlig fuldstændig ligegyldig. Når det alligevel er blevet et stort samtaleemne, skyldes det, at det betyder meget for os, hvordan vi fremstår, og hvad vi siger med det tøj, vi har på,« konstaterer Katrine, og Maria fortsætter: »De sociale medier har en stor indflydelse. Vi bliver meget nemt inspireret af, hvad vi ser, de andre gør.«

Forskelle i kultur har en stor indvirkning. » Vi kommer i forskellige kulturer og miljøer og har det meget forskelligt med mavebluser. Nogle har det helt naturligt med det, andre har ikke,« fortæller Iben, og Sofia fortsætter: »På min kristne efterskole gik jeg ikke med mavebluse i hverdagen. På mit gymnasium er der mange kulturer, som mødes, og dermed også holdninger til måden at gå klædt på. Jeg tror, at det ville være godt, hvis man kunne finde en vej i det, så alle kan føle sig gammeldags, for vi lever i en tid, hvor man godt tilpas.«

Anstændigt tøj i gymnasiet

Jonas synes, at debatten om mavebluser er man går i er en god anledning til at få vendt nogle ting. »Det er sundt at tage en diskussion af, hvordan vi går klædt, og hvordan det påvirker omgivelserne. Jeg mener ikke, at det skal bestemmes ovenfra hvilket tøj vi skal gå i. Men det er vigtigt at tænke over, hvad det er for noget tøj, vi tager på i forskellige sammenhænge. Nogle steder vil det virke upassende med nogle typer af tøj, for vi sætter en dagsorden med vores tøj. Uanset hvad vi tager på, sender vi et signal, og det skal vi være bevidst om,« forklarer Jonas, og Maria går ud af det spor: 

»Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der er passende at have på i de sammenhænge, hvor vi færdes. Jeg tager jo ikke gallakjole på i skole,« siger hun.
»I gymnasiet vil jeg helt klart vælge noget tøj, der signalerer anstændighed, for jeg betragter det som et seriøst arbejde.« Katrine er enig, men erkender: »Den holdning kommer nemt til at fremstå som gammeldags, for vi lever i en tid, hvor man vil have ret til at gå i det, man vil.«

IMU’erne snakker om, at man hurtigt kan blive dømt på udseendet ud fra det tøj, man går i. »Hvis en pige går med mavebluse, kan jeg hurtigt tænke, okay, hun er nok fremme i skoene. Det handler meget om fordomme, for man kender jo ikke den person, som går i det tøj,« siger Maria, og Katrine supplerer: »Vi vil gerne undgå fordommene. Det er bare svært, for vi skal have noget at forholde os til. Kender vi ikke personen, er udseendet det eneste signal, vi har.«

Bar overkrop i gymnasiet

Debatten har ni ud af ti gange haft fokus på de signaler, som pigerne sender med deres tøj. Katrine har oplevet det modsatte, hvor det var en dreng, som var midtpunktet. »Midt i en time på gymnasiet smed en dreng fra min klasse trøjen og sad i bar overkrop. Jeg lavede gruppearbejde med ham, og jeg følte det ubehageligt. Jeg blev distraheret, ikke fordi jeg ikke kan tåle at se en dreng i bar overkrop, men fordi det gjorde mig utilpas. Kroppen er så personlig en ting. Hvis jeg havde sagt noget til ham, ville han nok have sagt, at det skulle jeg ikke blande mig i, og han ville stå fast på sin ret til at gøre, som han vil, for han er meget frihedstænkende,« fortælle Katrine.

På det samme gymnasium gik Mathilde. »Min klasse kom forbi og så ham sidde med bar overkrop. Det fik meget opmærksomhed i min klasse. Alle syntes, at det var meget mærkeligt« siger Mathilde. Katrine fortsætter: »De fleste i min klasse syntes, at det var fedt, så det var svært for os at sige fra, som ikke var enige i det. Det ville dræbe stemningen.« 

Hvis det bliver for kort

Samtalen drejer ind på tøjkulturen i Aulum IMU. »Jeg tror ikke, at der bliver lagt så stor vægt på, at folk møder op i hættetrøjer og hyggebukser, men der er stadig en kultur, der går på, at hvis man møder op i det korteste af det korteste, så vil det nok blive set lidt skævt på af de fleste,« forklarer Jonas.

»Jeg har gået på en efterskole, hvor halvdelen ikke kendte så meget til kristendom. Her var der mange piger, som mente at man måtte vise det, man havde lyst til,« indskyder Maria, som mener, at der er en tøjstil, der passer bedre til sociale aftener, end til når der er en taler på besøg i IMU’en.

Katrine begyndte efter ottende klasse at komme mere og mere i IMU. »Ens tøjstil bliver ofte påvirket af ens omgangskreds, og man kan derfor generelt opleve en mere konservativ tøjstil,« understreger hun, og Iben fortæller: »Personligt ville jeg ikke tage en mavebluse på i IMU eller i kirke, men jeg kunne godt finde på det andre steder på en varm sommerdag.«

Vi må tage hensyn

IMU’erne taler meget åbent om den påvirkning, tøjstil og udseende kan have. »Jeg skal være den første til at sige, at hvis jeg ser en pige i mavebluse, så fanger det mig, og det vækker noget i mig. Vi er jo skabt som seksuelle væsener. Jeg ved godt, at det i debatten har lydt, at så kan vi jo bare lade være med at kigge, men det er let at sige. Vi bliver nødt til at spille hinanden gode i det kristne fællesskab og tage hensyn til hinanden« forklarer Benjamin, og Jonas tilføjer: »Vi signalerer noget med det tøj, vi går i, uanset om det er seksualitet eller andre ting. Jeg gik engang i t-shirts med religiøse budskaber, og jeg oplevede, at nogle råbte efter mig på gaden. Vi skal gøre op med os selv, hvad det er for et budskab, vi sender til andre i fællesskabet, også selv om vi føler os godt tilpas i tøjet.«

Svært at sætte grænser

Iben oplever, at debatten om mavebluser er svær. »Jeg tænker mest, at mavebluser bare er et stykke tøj, som man har på, når det er sommer og varmt. Jeg synes, at det er megasvært at finde ud af, hvor grænsen skal gå, hvornår korte bluser bliver for korte, og hvor det bliver for meget. Det er heller ikke nemt at tage op, for det er noget dybt personligt,« forklarer hun. »Jeg kan godt se det, de andre siger, at der er noget tøj, som kan distrahere, og at det er vigtigt at tage hensyn til de andre i fællesskabet. Jeg ville bare have det rigtigt skidt, hvis der om en ny i IMU, som havde mavebluse på, og det var det, der definerede hende som person. Jeg vil gerne, at IMU’en er et åbent fællesskab, hvor man føler sig velkommen. Hvis mavebluser bliver et problem, så kan man jo tage en generel snak om det.«



23. november 2021

Aars IMU er et vigtigt holdepunkt for IMU’ere i et stort område[mere]

19. november 2021

Event 2021 fik på alle tangenter og blev en hæsblæsende forsmag på den fest,...[mere]

23. oktober 2021

De sidste penge til renovering af kollegierne på Børkop Højskole skal samles...

21. oktober 2021

Med stort setup og forkyndere fra flere lande sætter IMU alt ind på at skabe en...

newcomic