To ud af tre bibelcampings for unge bliver gennemført
Corona-restriktioner har gjort det umuligt at gennemføre Hjallerup Ung som en del af sommerens nedskalerede Hjallerup Bibelcamping. Til gengæld bliver Mørkholt Ungcamp og Ungcamp på Fårevejle Bibelcamping gennemført under så normale vilkår som muligt.

På Mørkholt Strand Camping forventer arrangørerne bag Ungcamp den 10.-17. juli, at pladsen blive fyldt. Restriktionerne betyder dog, at café-teltet er droppet, og der må højst være 500 personer i det store telt, forklarer ugeleder Nikolai Meyer Møller.
»Vi forsøger at løse det ved at streame bibeltimer og aftenmøder i et andet telt på pladsen for dem, som ikke nåede at få en plads i det store telt. Vi synes dog, at alle skal have mulighed for at komme til gudstjeneste og lovsang. Derfor afholder vi to gudstjenester om søndagen og to lovsangsaftener sidst på ugen,« fortæller han.
På Fårevejle Bibelcamping i Nord-vest-Sjælland er loftet på 500 personer ikke noget problem, når Ungcamp løber af stabelen den 16.-24. juli. »Vi forventer at gennemføre stort set, som vi plejer med særligt program for unge og tre måltider om dagen i spisesalen. Der kan blive nogle restriktioner omkring vores ung-café, men det forholder vi os til og finder en løsning på,« forklarer ungdomskonsulent Lene Kjær.
På Ungcamp på Fårevejle Bibelcamping kan de unge tale frit om deres tro[mere]
En ny rapport giver en indsigt i, hvad der fylder i unge kristnes liv....
IMUs nye kommunikationskoordinator skal hjælpe med, at IMUs budskaber når ud...[mere]
Bibelen taler positivt om alkohol, men advarer mod beruselse og misbrug. Det...[mere]