Del:

Thomas søgte en mentor, men fik en medvandrer

af Ole Noermark Larsen
9. oktober 2018

Jeg havde slet ikke forestillet mig én, der skulle følge med i mit liv, siger Thomas Benner.

God kemi og faste rammer var nogle af grundpillerne i Thomas Benner og Andreas Bøges medvandrerskab, der stod på i ca. halvandet år. Kontakten blev etableret, da Thomas blev formand for Grindsted IMU.

»Faktisk var det en mentor, jeg var på udkig efter,« forklarer Thomas, som var temmelig usikker på sin nye rolle. »Jeg ville gerne gøre det rigtig godt, men var bange for ikke at slå til og for at gøre noget forkert. Derfor ville jeg gerne have en erfaren mentor, som jeg kunne stille spørgsmål og sparre med i forbindelse med formandsposten. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det var én, der også skulle følge med i mit liv,« fortæller den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker.

Thomas skrev til Andreas, som er ungdomskonsulent i IMU, og Andreas tog imod udfordringen. Men med en lidt anden dagsorden.

Det hænger sammen

»Jeg havde ikke lyst til et forhold, hvor Thomas kunne besøge 'rabbien' for at få svar på de spørgsmål, han havde i forhold til at være formand. Jeg havde meget mere lyst til en ligeværdig relation,« siger Andreas.

»Jeg tror, vi er hele mennesker, og der er en klar sammenhæng mellem, hvordan vi løser vores opgaver, og hvordan vi har det i det hele taget. Så for mig var det også vigtigt at få snakken om at være IMU-formand ind i en større og mere rigtig ramme, hvor vi kunne snakke om alt, hvad der rører sig i livet.«

Thomas er enig, selv om han i starten var lidt skuffet. »Jeg syntes nok, at mentordelen var

kommet til at fylde for lidt, men det viste sig hurtigt at give god mening. Det betød meget for mig at kunne læsse af på Andreas. Både når det handlede om IMU og om andre ting. For eksempel havde jeg svært ved at bede i en periode og slog mig selv i hovedet med, at sådan burde en IMU-formand ikke have det.

Da kunne Andreas støtte og lytte, og jeg kunne også lytte til, hvad han gik og tumlede med. Det var virkelig godt at kunne dele sine ups and downs.« Vigtige rammer Thomas og  Andreas aftalte at mødes et par timer en gang om måneden.

Der skulle være tid til både snak, bibellæsning og bøn. Og så aftalte de at evaluere deres medvandrerskab i faste intervaller, for det skulle være let for begge at komme ud af aftalen, hvis kemien mellem dem pludselig manglede.

»Vi har begge travlt, og derfor var det rigtig godt med en ramme, hvor vi forpligtede os over for hinanden. Ellers kunne det godt være løbet ud i sandet,« siger Thomas. »Vi aftalte også, at vi hver gang skulle fortælle hinanden om tre ting, der fyldte i vores liv.

På den måde var det meget tydeligt, hvem der havde bolden, og vi risikerede ikke, at jeg pludselig overtog samtalen, mens Andreas fortalte, fordi jeg måske havde prøvet noget lignende.«

Fuld opmærksomhed

For Andreas har det særlige ved medvandrerskabet været at have Thomas' fulde opmærksomhed, mens han frit kunne fortælle, hvad der foregik i hans liv. »Over for andre ville jeg måske føle, at jeg var nødt til at sige noget meget spændende eller vigtigt for at fastholde deres opmærksomhed. Men sådan havde jeg et ikke med Thomas, for det var vores aftale, at vi ville gøre det på den måde.

Hvis vi ikke havde haft den aftale, ville jeg måske aldrig have fået fortalt, hvad der trykkede. Og det ville være ærgerligt, for de gode ting bliver som regel bedre af at blive fortalt, og de svære bliver lidt lettere at bære, når vi deler dem med hinanden.

Det er godt at vide, at en anden ved, hvad jeg går og bøvler med.« Andreas understreger, at succeskriteriet ikke altid er, at man skal kunne svare på hinandens spørgsmål og give gode

råd.»En gang imellem kan én af os sige noget, som rammer plet og giver den anden trøst og hjælp, og det er en fed bonus, men det kan man jo ikke hver gang.«

Guds kærlighed og vejledning

Andreas er teolog og otte år ældre end Thomas. Desuden har han både kone og børn, mens Thomas stadig boede hjemme hos sine forældre, mens medvandrerskabet stod på.

»I starten føltes det, som om vi var to meget forskellige steder i livet. Men det viste sig faktisk, at vi ikke var så langt fra hinanden endda. Jeg synes ikke, jeg har kunnet give ham så mange gode råd, men jeg har forsøgt at lytte til ham og spørge ind til det, han har fortalt, og bedt for det. Så jeg håber, at han også har fået noget brugbart med,« siger Thomas.

Andreas nikker. I dag vandrer de begge med jævnaldrende, men man kan sagtens vandre med flere på samme tid, mener de.

Thomas kunne godt tænke sig et nyt medvandrerskab med én, der er ældre end ham. »For mig er medvandring at lade Gud elske og vejlede gennem et andet menneske. Det har betydet rigtig meget for mig at vandre med Andreas, og sådan et forløb kunne jeg godt tænke mig igen. Gerne med én fra mit lokalområde, så vi også kan have det lokale arbejde i kirke og missionshus som en fælles reference,« siger han.



14. december 2018

I Odense samledes IMU, KFS og LMU til El UNO's store bagedyst d. 23. november.[mere]

30. november 2018

Ordination af ungdomskonsulenter giver nye muligheder i IMU.[mere]

30. november 2018

Gamergruppen King above Kings streamer to faste dage om ugen og fortæller om...[mere]

28. november 2018

Flere teenagere tager igen med, når lejrstedet Lyngsbo ved Fredericia danner...

Annonce