Del:

Tag en ven med på Konnekt

af Ole Noermark Larsen
7. februar 2019

Når Konnekt 2019 løber af stablen i bededagsferien den 17.-18. maj, bliver det i nye omgivelser og til dels med en helt ny målgruppe for øje.

Årets Konnekt vil nemlig være tilrettelagt, så det er oplagt at invitere sine venner med, afslører ungdomskonsulent Nanna Forum Dideriksen, der er én af tovholderne på arrangementet. »Ikke sådan at forkyndelsen og undervisningen bliver på søndagsskoleniveau, men vi vil prøve at tale om troen på en måde, hvor alle kan forstå, hvad der bliver sagt.

Mere end du tror

Årets tema hedder 'Mere end du tror', og fokus kommer til at ligge på, hvad Gud har til os i dag. Kristendommen handler ikke kun om, hvad der skete for flere tusind år siden, eller om at vi tror på et evigt liv. Gud er til stede nu og her, og han ønsker at være en del af vores liv og hverdag. Det skal vi prøve at forstå betydningen af,« forklarer hun. 

Konnekt består af fire stormøder, hvor missionær Brian Madsen og generalsekretær i Israelsmissionen Arne Pedersen vil forkynde og undervise. Derudover er der igen i år en række miljøer, hvor der i løbet af weekenden arrangeres en lang række aktiviteter, foredrag og debatter, så deltagerne selv kan sammensætte deres program.

Plads til alle

Et af de nye initiativer er et Alpha-miljø, hvor man i løbet af Konnekt kan få et ultraintensivt grundkursus i kristendommen »Det er endnu et signal om, at Konnekt også er for nye i troen og mennesker, som måske bare er lidt nysgerrige efter, hvad kristendommen går ud på.

Derfor håber jeg, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at tage en ven med. Og har nogen brug for at kunne give en fribillet til en god ven eller studiekammerat, som ellers ikke var kommet med, så kan man henvende sig til mig,« siger Nanna.

Konnekt afholdes igen i år i Aarhus, men i nye omgivelser på Ellekærskolen i den vestlige del af byen. Tilmeldingen åbner den 1. marts.



13. februar 2019

IMU'erne er glade for IMU, men har også travlt med meget andet, viser en ny...[mere]

11. februar 2019

IMU's landsleder Niels Hankelbjerg Mortensen og ungdomskonsulent Andreas Bøge...[mere]

14. december 2018

I Odense samledes IMU, KFS og LMU til El UNO's store bagedyst d. 23. november.[mere]

30. november 2018

Ordination af ungdomskonsulenter giver nye muligheder i IMU.[mere]

Annonce