Del:

Sådan forholder IMU sig til coronavirus

af Niels Hankelbjerg Mortensen
18. marts 2020

IMU følger regeringens og Sundhedsstyrelsens anbefalinger og henviser til indremission.dk/corona med vejledning.

Kære alle!

I lyset af den nye virkelighed omkring coronavirus, kommer der i den kommende tid aflysninger og ændringer i IMU’s arbejde. Det er vigtigt at vi beholder vores sunde fornuft intakt i denne nye virkelighed og samtidig tage gode beslutninger!

Fra IMU´s side vil vi følge de anvisninger som regering og folketing giver, det betyder at alle forsamlinger, der er over 10 personer aflyses, samt at I hver især bør overveje om I skal mødes fysisk og risikere at smitte, også selvom i er 5 personer. Vær hellere lidt forsigtig, du kan være med til at bære en smitte.

Via linket her, kan du finde Indre Missions vejledning vedr. coronavirussen. Læs den igennem og brug vejledningen lokalt.

Jeg vil opfordrer alle til at bede til Gud om hans visdom og styrke, samt hans helbredende hånd over de syge og angste! Det er samtidig vores virkelighed, at bag ved al menneskelig kaos kender vi Gud, som har al magt og som møder os i vores svaghed - det vil han også gøre i denne situation.

Guds fred

De bedste hilsener

Niels Hankelbjerg Mortensen

Landsleder i IMU.



19. maj 2020

I år kan du følge med på Facebook, Youtube og fra indremission.dk, når Indre...[mere]

12. maj 2020

I mere end ti år har IMU'ere i Ringkøbing været på gaden fredag aften for at...[mere]

8. maj 2020

IMU's hjemmeside har efterhånden en del år på bagen, og derfor har vi nu gået...[mere]

5. maj 2020

Totalt-Tilgivet-Tirsdag er navnet på et nyt tiltag i Holstebro IMU....[mere]

newcomic