Del:

Nyt Bibelskole-koncept slog fordomme til jorden

af Maja Schurmann
17. juni 2019

Jonas Mølgaard og Simon Langvad havde begge fordomme i forhold til at tage på højskole, men her i sidste del af deres ophold på det nye Global Discipleship Training (GDT) er fordommene slået til jorden, og begge anbefaler opholdet til andre.

GDT er et samarbejde mellem Promissio og Børkop Højskole, hvor omdrejningspunktet er et tre måneder langt ophold i Etiopien med forberedelse og efterbearbejdning på Børkop Højskole. På rejsen bliver eleverne en del af lokale projekter og følges med etiopierne i arbejde og tro.

Højskoleliv og rejseoplevelser trækker

»Jeg havde lagt fremtidsplaner, og det handlede slet ikke om højskole. Højskole var sidste udvej, hvis jeg kom til at mangle noget at lave i mit sabbatår,« siger Jonas Mølgaard. Men da planerne blev ændret, blev han opmærksom på den sidste plads på det nye hold og slog til.

»Jeg kendte Simon i forvejen. Og rejsen til Etiopien tiltalte mig. Jeg havde hørt så meget om, at der var vækkelse, og jeg glædede mig til at opleve troen gennem etiopiernes perspektiv og opleve min egen tro gennem en anden kultur.«

Simon var også blevet overbevist om at tage på det nye højskoleophold. »På den måde fik jeg både lov til at rejse, opleve et højskoleliv i Danmark og have et fællesskab med dem, jeg havde rejst med, efter rejsen var endt. Og det lille intime fællesskab på Børkop giver virkelig noget særligt,« siger han.

Inspireret til at være kristen

Begge er blevet meget inspireret af turen. Især af etiopiernes forhold til bøn. »De planlægger dagen efter deres bøn, og så må alle andre gøremål tilpasses derefter. Det er helt omvendt i forhold til Danmark, hvor vi planlægger alt andet først, og så ser vi, om vi når at bede. Etiopierne bruger nemt en time hver morgen og aften på bøn og har ofte fire timer lange bedemøder i kirken. Jeg har også fået en anden forventning om, at der sker noget, når jeg beder,« siger Simon.

De to elever er også blevet inspireret til at være kristne, hvor de er, og leve deres liv i integritet i stedet for at leve et dobbeltliv. Alle pladser på GDT er optaget i foråret 2020, men det er muligt at komme på venteliste. Der er åbent for tilmelding til holdet i foråret 2021.



1. juli 2019

IMU har fået ny sekretær, så når du fremover ringer til IMU, er det Louise...[mere]

12. juni 2019

Græsted IMU er ikke så stor. Derfor har IMUudvalget det sidste års tid valgt at...[mere]

9. juni 2019

Overvej hvordan du kan inviterer en ven med[mere]

3. juni 2019

Kaffe og kage, landsudvalget for IMU og en stak ungdomskonsulenter vil blive...[mere]

Annonce