Del:

Ny Fællessang til november

af Dorthe Lindbjerg
16. august 2017

En helt ny udgave af Fællessang er på vej. Der er blevet plads til flere af de lovsange, som er blevet sunget allermest de seneste år.

Den 3. november er ikke kun den dag, hvor Event i Vejle begynder. Det er også udgivelsesdatoen for den fjerde udgave af Fællessang, som i daglig tale kaldes FS4. 

Den første Fællessang kom i 1996 og siden har sangbogen haft fast hyldeplads i missionshuse og IMU-lokaler landet over. 

Nye sange med samme budskab

Lovsangen ændrer og fornyer sig hele tiden. Vi finder nye måder at udtrykke troen på og gamle sange får nyt liv med nye melodier. Fundamentet er det samme, men ordene og melodierne er nye.

Siden den seneste Fællessang udkom i 2010, er der kommet rigtig mange nye lovsange til. 131 af FS4's 177 sange har ikke tidligere været med i Fællessang.  

Nye kendte lovsange

Ud over IMUs kernesange kan du se frem til lovsange som "Han elsker mig", "This is Amazing Grace", "Graven er tom" og "Kongen og korset". Flere af sangene er kendt fra Stille stunder, Skywalk og WorshipTodays udgivelser.

Få rabat når du køber mange

Lige nu er der penge at spare, hvis I er mange der køber sammen. Tilbuddet er henvendt til de fællesskaber, som gerne vil have opgraderet udgaven på hylderne. Frem til 15. september skæres der en tredjedel af prisen, hvis der bestilles mindst 20 eksemplarer.

Læs mere om tilbuddet og den nye udgivelse på lohse.dk/fs4.



11. juni 2018

IMU lukker ikke ned, fordi der står ferie i kalenderen. Tværtimod inviterer vi...[mere]

8. juni 2018

Vejle IMU har siden efteråret forsøgt sig med et nyt tiltag, der har særligt...[mere]

6. juni 2018

Vi advarer ofte mod alkohol, porno og andre ting, der kan skabe afhængighed,...[mere]

8. maj 2018

Efter en årrække på standby er der nu igen IMU i Rønde. Gruppen er det eneste...[mere]

Annonce