Del:

Mere end en mentor

af Dorthe Lindbjerg
8. oktober 2018

Det nye Geist sætter fokus på hvor berigende det kan være for både tro og liv at have en medvandrer.

"Livet er ikke et onemanshow". Sådan indleder IMUs landsleder Niels Hankelbjerg Mortensen den nyeste udgave af Geist. Bladet sætter fokus på medvandring, som de seneste mange år har været en hjertesag for IMU. 

Ungdomskonsulent Andreas Bøge og Thomas Benner Larsen fortæller om deres medvandrerskab, der opstod, da Thomas blev formand for Grindsted IMU. "Faktisk var det en mentor, jeg var på udgik efter," forklarer Thomas, som efterfølgende delte liv og tro med Andreas et par timer hver måned det næste halvandet år. 

Du kan også læse, hvordan afstand ikke behøver at være et problem ift. at have kontakt med sin medvandrer, og hvordan medvandring kan bruges i lokale fællesskaber. 

Ikke bare vigtigt men nødvendigt

KFS-sekretær Morten Højlund Wibe forklarer, hvad medvandring er og kommer med gode råd til dem, der ønsker en medvandrer. Han pointerer, at det er vigtigt at få snakket om tro og tvivl med andre, og at Jesus selv sendte sine disciple ud to og to.

IMU lige nu

Geist giver desuden som altid et indblik i IMUs lokale og landsdækkende arbejde lige nu. Så dyk ned i bladet online her - eller find det næste gang du er til IMU. 



14. december 2018

I Odense samledes IMU, KFS og LMU til El UNO's store bagedyst d. 23. november.[mere]

30. november 2018

Ordination af ungdomskonsulenter giver nye muligheder i IMU.[mere]

30. november 2018

Gamergruppen King above Kings streamer to faste dage om ugen og fortæller om...[mere]

28. november 2018

Flere teenagere tager igen med, når lejrstedet Lyngsbo ved Fredericia danner...

Annonce