Del:

IMU kørte tur i vildmarksbad

af
28. juni 2021

Skal du med i vildmarksbad til IMU? Så er det i Vorgod-Barde IMU, det sker.

Det gjorde det i hvert fald, da en flok IMU'ere en søndag for nylig sad og snakkede om, hvad de skulle lave samme aften. »Vi skulle have været på en vandglidebane, men det var lidt for koldt, syntes vi, og så var det, at nogle af gutterne kendte til en gård, hvor vi kunne låne en traktorvogn, og på gården havde de så også en tank med varmt vand,« fortæller IMU-formand Nanna Haunstrup. Derfra var der ikke langt fra tanke til handling, og samme aften hoppede 15-18 unge i vandet. Af en video på Vorgod-Barde IMU's instagramside fremgår det, hvor bogstaveligt de unge faktisk tog kombinationen af ordene vild og mark. Mens traktorvognen ruller hen over marken, skvulper IMU'erne nemlig rundt i bassinet til stor underholdning for alle.

Rystes sammen igen

Vandturen er et af flere initiativer, som IMU'en har taget i opstarten efter corona for at få gang i fællesskabet igen, og det går ganske godt, synes Nanna Haunstrup. De samles typisk mellem 25 og 30 til en IMU-aften i den unge IMU lidt øst for Videbæk, der blev startet i 2019.»jeg synes, det går helt vildt godt med vores IMU. Vi skal lige i gang efter corona, og derfor prøver vi at lave de her lidt sjove og skøre ting sammen. «Eksempelvis holdt de for nylig OL – altså i en farmerversion, hvilket også kan følges på IMU'ens instagramside. Her kan man også se, at de i pinsen fulgte opfordringen til at arrangere en miniudgave af Åfestival, nu festivalen i Sdr. Felding var aflyst. »Det gjorde vi også sidste år. Det var vigtigt for os at holde noget, for Å-festival ville være et sted, vi ellers ville mødes,« fortæller IMU-formanden.



28. juni 2021

Corona-restriktioner har gjort det umuligt at gennemføre Hjallerup Ung som en...[mere]

11. juni 2021

26-årige Miriam Thun Madsen skal være ungdomskonsulent i Region Nord fra 1....

5. marts 2021

IMUs landsarrangement Konnekt vender ikke tilbage men afløses af et nyt...

16. december 2020

Søndag d. 20/12 klokken 16 åbner IMU de viretuelle døre, og byder indenfor til...[mere]

newcomic