Del:

IMU genåbner – med restriktioner

af Ole Noermark Larsen
18. juni 2020

Efter flere måneders nedlukning er IMU-afdelingerne rundt om i landet begyndt at mødes igen. Men meget er forandret. Bl.a. skal der holdes afstand og gøres ekstra rent, og der er et loft over, hvor mange personer der må opholde sig i lokalerne.

»I Bethania IMU i Aarhus er vi på en god aften 70, men efter de nye retningslinjer må vi kun være 55 i lokalerne. Så vi har opfordret folk til at melde sig til på forhånd, og vi havde også en nødplan om at sende folk ud på walk 'n talk, hvis der dukkede for mange op,« siger formand Daniel Nyborg Madsen.

Der blev dog ikke brug for nogen nødplan, og der var en nyafsprittet stol til alle fremmødte, da IMU’erne mødtes torsdag den 4. juni. “Vi har lavet rengøringshold, så nogle mødte ind før IMU for at gøre rent, og vi sluttede også lidt tidligere, end vi plejer, så rengøringsfolkene kunne gøre rent efter os,” fortæller Daniel, som ikke har hørt noget brok fra deltagerne.

Anderledes sommer

»Folk var generelt bare glade for at være sammen igen, og vi havde en rigtig god aften, hvor der var mulighed for at fortælle, hvordan man havde haft det under corona-krisen. Det var der mange, der havde brug for,« siger han.

Lige nu arbejder bestyrelsen på at finde ud af, hvad der skal ske i sommerperioden, hvor IMU normalt lukker ned. »Det er meget anderledes i år, fordi vi jo først lige er kommet i gang. Desuden kommer vi ikke på Mørkholt eller Hjallerup, som vi plejer, så der er brug for, at der sker et eller andet hen over sommeren.

Formanden forventer, at corona-krisen vil få betydning for IMU i fremtiden. »Jeg er bange for, at vi har mistet nogen. Men jeg tror også, at andre har fundet ud af, hvor meget de egentlig har brug for IMU. Jeg ved, at nogle af smågrupperne har haft svært ved at få det til at fungere at mødes online, så der er også nogle, som virkelig glæder sig til at få gang i de små fællesskaber igen,« siger han.

Mandag den 8. juni er loftet over, hvor mange man må samles udendørs, hævet til 50 personer, så de fleste IMU-afdelinger vil have mulighed for at mødes udendørs, hvis missionshuset er for lille.



28. oktober 2020

Coronasituationen gør at der igen er indført nye restriktioner for at...[mere]

3. september 2020

Niklas Vibe Lund er fritidsforkynder i IMU og brænder for, at det kristne...[mere]

31. august 2020

38 IMU'ere var på pletten, da Videbæk IMU for nylig tog hul på efterårssæsonen.[mere]

28. august 2020

I Skjern IMU blev sæsonen for andet år i træk skudt i gang med en kanotur, og...[mere]

newcomic