Del:

Homoseksuelle i IMU

af Ole Noermark Larsen
13. oktober 2016

Hvis der ikke er plads til homoseksuelle i IMU liggger fejlen ikke hos de homoseksuelle, men hos IMU, mener ungdomsmedarbejder Peter Højlund.

»Det er simpelthen bare for gay det der!« Upassende udtryk om homoseksuelle er blevet en del af vores sprog, og det bør hurtigst muligt fjernes igen. Ikke mindst i IMU, funderer 21-årige Peter Højlund fra Vejle. Han er ungdomsmedarbejder i IMU og har gjort sig mange tanker om, hvordan de enkelte IMU-fællesskaber bedre kan favne mennesker, som er åbne om deres homoseksualitet eller kæmper

med følelserne i det skjulte. Peter sætter ikke spørgsmålstegn ved de mange steder i Bibelen, der omtaler homoseksuel praksis som synd, men han mener,at vi kan gøre meget for, at homoseksuelle alligevel kan trives i IMU uden at blive skræmt væk af forkyndelse og omgangsformer.

IMU er for alle

»Præmissen må være, at IMU er for alle. Vi kæmper alle på forskellige måder, og her bør der ikke være forskel på mennesker,« fastslår han. »Derfor må vi også vænne os af med at tale fordomsfuldt om andre. Både fordi det er grimt, men også fordi vi ikke ved, hvem vi støder, og hvem vi i stedet burde tage os særligt af og passe på. Vi skal hellere øve os i at tale kærligt og omsorgsfuldt om alle.« Mange kristne oplever sig selv som marginaliserede i klassen eller på arbejdspladsen, og den erfaring kan lære os en hel del om, hvordan vi møder mennesker i et fællesskab. »Jeg kan slet ikke have, når andre håner og latterliggør mig, fordi jeg tror på Gud. Men det allerværste er at opleve mennesker, som slet ikke ønsker at forstå mig. Jeg forventer ikke, at alle skal give thumps up til alt, hvad jeg tænker og tror, men jeg vil gerne tages alvorligt og mødes med en ægte interesse for, hvem jeg er som menneske – herunder også at jeg er kristen. Sådan forsøger jeg selv at møde andre, også homoseksuelle,« siger Peter. Peter Højlund kan godt forstå, at nogle homoseksuelle føler sig klemt i IMU.

Nødvendigt opgør

Ofte mødes kristne med et ligegyldigt »du må tro, hvad du vil, hvis det er sandt for dig«. Helt så ligegyldigt kan vi ikke møde homoseksuelle i det kristne fællesskab, mener han. Det hænger sammen med erfaringen af, hvad synd gør ved et menneske. »Jeg tør ikke sige, hvem Gud kan frelse, og hvem han ikke kan. Det er helt op til ham. Men jeg ved fra mit eget liv, at hvis jeg slutter fred med en

synd i mit liv og giver den plads og næring, så lukker jeg også Gud ude fra den del af mit liv, så han ikke kan tale ind i det. Det er livsfarligt for troen, og på et tidspunkt må jeg vælge mellem Gud og den pågældende synd,« forklarer Peter. »Derfor kan vi ikke lade homoseksuelle sejle deres egen sø. Vi skal have nøden for, at mennesker må komme hele vejen med hjem, og her er et opgør med synden nødvendigt.«

Drop fordømmelsen

Men det er ikke det første budskab, homoseksuelle skal mødes med. Ifølge Peter Højlund er vi ofte for hurtigt ude med fordømmelsen. »Hvis jeg var homoseksuel, gad jeg ikke være et sted, hvor jeg som det første fik at vide, at jeg skulle stoppe med at være homoseksuel. Men hvis fællesskabet tog sig tid til at lære mig at kende, og der en dag var én, som sagde: 'Jeg tror, du har en særlig nådegave til at se andre mennesker' og opmuntrede mig til at bruge den nådegave og leve et nyt liv i Kristus, så ville jeg opleve det anderledes,« siger han. »At leve et helligt liv handler

jo ikke kun om noget, jeg skal holde op med, det handler lige så meget om noget, jeg skal begynde med. Men vi er tilbøjelige til mest at zoome ind på konkrete synder, som om vi først kan begynde at gøre det gode, når vi har lagt alt det onde fra os. Men det sker jo aldrig.«

Lad Gud forvandle

Ting tager tid, og mennesker skal have tid. Ikke mindst når det handler om noget så grundlæggende som seksualitet og identitet. For Peter Højlund er det en vigtig pointe, at vi som kristne ikke har til opgave at lave hinanden om. »Vi skal ikke lave nogen om. Hverken homoseksuelle eller andre. Men jeg vil med glæde sige til både homoseksuelle og andre: 'Kom og mød Jesus og se, om ikke han forvandler jer.' At blive forvandlet af Gud er ikke at miste sig selv. Når Gud forvandler os, forbliver vi fuldt og helt os selv, samtidig med at der sker noget med os i mødet

med hans kærlighed. Hvis vi er åbne for hans ord, kan vi ikke sidde uge efter uge og lytte, uden at det gør indtryk.« I mange tilfælde vil det med tiden gøre den konkrete formaning overflødig, håber Peter. Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sætte hårdt mod hårdt. Det er dog ikke en opgave for alle, understreger han. »Jeg tror, man skal være en meget dygtig sjælesørger og have en særlig gave til at tale ind i andre menneskers liv. Hvis man ved med sig selv, at man ikke evner at tale omsorgsfuldt og kærligt ind i noget så svært og skrøbeligt som seksualitet, så må man holde sig væk og give bolden videre til nogen, som kan.«

Plads til alle

Peter håber, at der er plads til homoseksuelle i IMU. »Det bør der være, ellers er der noget galt med IMU,« siger han. »Som jeg oplever IMU'erne, er vi meget enige om, at alle er syndere, og at vi står præcis samme sted i forhold til Gud og er afhængige af hans nåde og tilgivelse, uanset hvad vi kæmper med. På den måde er der plads til alle,« siger han. »Men jeg oplever også, at vi har meget at arbejde med på det menneskelige plan, og jeg kan godt forstå, at nogle homoseksuelle føler sig klemt. Vi kan sagtens gøre det bedre.«

Artiklen er bragt i Geist oktober 2016. Du kan finde hele bladet her.



11. juni 2018

IMU lukker ikke ned, fordi der står ferie i kalenderen. Tværtimod inviterer vi...[mere]

8. juni 2018

Vejle IMU har siden efteråret forsøgt sig med et nyt tiltag, der har særligt...[mere]

6. juni 2018

Vi advarer ofte mod alkohol, porno og andre ting, der kan skabe afhængighed,...[mere]

8. maj 2018

Efter en årrække på standby er der nu igen IMU i Rønde. Gruppen er det eneste...[mere]

Annonce