Del:

Guide til sommeren i IMU

af Dorthe Lindbjerg
11. juni 2018

IMU lukker ikke ned, fordi der står ferie i kalenderen. Tværtimod inviterer vi til en masse spændende arrangementer. Få en guide til nogle af dem her.

Ferie er lig med god tid til vennerne, en anderledes søvnrytme, grillmad, udflugter til eksotiske steder og alt for meget sol. I IMU kombinerer vi det hele med tid til ham, der betyder allermest – nemlig Jesus.

Teencamp

1. til 6. juli på Lystruphave Bibelcamping

Teencamp 2018 er sjove og vilde aktiviteter! Gå fx ikke glip af ”Tilbuddenes Døgn”. Uge 27 er officiel forældrefri uge på pladsen ved Lystruphave, hvor vi har et stærkt fællesskab. En engageret lederflok er klar med masser af hygge og caféstemning. Vi har desuden fed lovsang og inspirerende forkyndelse på programmet. Der vil væres særlige tilbud for 16+ deltagerne.

Læs mere på teencamp.dk og facebook.dk/teencamplystruphave

UngCamp på Mørkholt

14. til 21. juli på Mørkholt Strand Camping

Er du til en hel uge på en top-lækker campingplads med swimmingpool og lovsang på toiletterne, så tjek Mørkholt Ung Camp. I uge 29 foregår alt på de unges præmisser, og bibeltimer og møder sætter fokus på de store spørgsmål, man kan gå og undre sig over: Hvad vil Gud med mig? Hvem styrer mit liv? Og er Jesus virkelig vejen, sandheden og livet? Ud over møderne i det store telt, afholdes en række seminarer, og det er muligt at få sig rørt, når der afvikles adventure race, og når vin- deren af sæbekasseløbet Mørkholt Grand Prix skal findes. Mørkholt Ung Camp lukker og slukker med en stor lovsangsaften fredag.

Læs mere på ungcamp.imu.dk og facebook.dk/MorkholtUC

UngCamp på Fårevejle

19. til 28. juli på Fårevejle Bibelcamping

UngCamp på Fårevejle har i nærvær, hvad den mangler på størrelse. Her er god forkyndelse, masser af hygge og mulighed for at opbygge stærke relationer på og omkring Odsherreds Efterskole i det nordvestlige Sjælland. UngCamp har sine egne bibeltimer om formiddagen og forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Hver dag serveres der mad morgen, middag og aften i skolens spisesal, så den del skal deltagerne ikke tænke på. Temaet er i år "Kerne til kant", og der vil bl.a. være fokus på, hvordan Gud ønsker at gå med, uanset hvor man befinder sig i livet.

Læs mere på ungcamp.dk og facebook.dk/ungcamp.dk

Mørkholt Teencenter (MTC)

21. til 28. juli på Mørkholt Strand Camping

Årets tema på MTC er: I’MPOSSIBLE! For der er meget, der er umuligt, men for Gud er alting muligt. På MTC kan du blive en del af et fedt fællesskab, hvor vi hygger os og slapper af, men også snakker om de ting i livet, som er svære at snakke om. Troen på Jesus kan virke umulig. Derfor vil vi undersøge, hvem han er og har gjort for os. Og det er ufatteligt, at en flok seje ledere vil bruge en helt uge af deres ferie på at tage på lejr med netop dig, men det vil de! For i år bliver det umulige muligt!

Læs mere på mtc.imu.dk og facebook.dk/mtcimu

Hjallerup Bibelcamping

28. juli til 4. august i Hjallerup

Er du til masser af mennesker, fede koncerter og eksperimenterende mødeformer, så er Hjallerup i Nordjylland et besøg værd. Hjallerup Bibelcamping er Indre Missions største og byder på en næsten endeløs række af seminarer og aktiviteter i 10 forskellige spor og med et specielt program for teenagere og unge. Årets tema er: "Beregner ny rute". Hjallerup Ung tilbyder seminarer om bl.a. fællesskab, sorg, skam og alt, der har med sex og køn at gøre. Ung-cafeen holder åbent til langt ud på aftenen med koncerter, konkurrencer og hyggelige indslag. Den sidste aften samles hele pladsen i en kæmpe Praise-night.

Læs mere på hjallerupbibelcamping.dk og facebook.dk/HjallerupTeen og facebook.dk/HjallerupBibelcampingUng



10. juli 2018

Deltagerantallet på Teencamp er igen på vej op ikke mindst takket være en...[mere]

8. juni 2018

Vejle IMU har siden efteråret forsøgt sig med et nyt tiltag, der har særligt...[mere]

6. juni 2018

Vi advarer ofte mod alkohol, porno og andre ting, der kan skabe afhængighed,...[mere]

8. maj 2018

Efter en årrække på standby er der nu igen IMU i Rønde. Gruppen er det eneste...[mere]

Annonce