Del:

Geist fylder 10 år

af Dorthe Lindbjerg
10. april 2018

Det nyeste nummer af Geist er netop udkommet, og i disse dage er det 10 år siden, at det allerførste eksemplar kom på gaden.

"Jeg er stadig den samme Dennis". Sådan lyder det på forsiden af det nyeste Geist, som sætter fokus på stress. Statistikken siger, at 430.000 danskere hver dag oplever symptomer på alvorlig stress, og flere undersøgelser viser, at specielt unge er hårdt ramt. I Geist kan du bl.a. læse om Dennis, der har fået sin hverdag vendt op og ned pga. stress. 

"Som kristne er vi kaldede til at leve et sundt liv, og vi skal være med til at vise andre vejen mellem krav og muligheder i hverdagen. Vi burde - om nogen - vide, at vores værdi ikke afhænger af, hvad vi præsterer, men af at vi er skabt og elsket af Gud." Sådan skriver IMUs landsleder Niels Hankelbjerg Mortensen i lederen til bladet.

Men hvordan gør vi det konkret? Det giver stresscoach Helle Gottenborg nogle gode bud på, som du læse både i Geist og artiklen her

61 numre af Geist

Denne udgave af Geist er nummer 61 i rækken. Bladet er alle årene blevet til i et samarbejde mellem IMU og Indre Missions Tidende. Undervejs har både indhold og udseende ændret sig flere gange, men det gennemgående koncept har altid været en kombination af interviews, reportager, nyheder og tema-artikler.

"Jeg oplever, at Geist gennem årene har sat mange væsentlige temaer på dagsordenen, og at bladet har været med til at give en positiv kant til de holdninger og værdier, som vi har i IM og IMU," siger Niels Hankelbjerg Mortensen, som selv skriver lederen på side 3 i hvert nummer.

Geist udkommer seks gange om året og sendes til alle IMU-afdelinger og abonnenter på impuls. 

Du kan altid finde de nyeste numre af Geist her: imu.dk/geist



6. april 2018

Der er allerede nu afsløret tre bands til den kommende Å-festival i Sdr....[mere]

27. marts 2018

19-årige Peter Møller er én af "Jesus' unge soldater" på DR3. Han håber, at...[mere]

23. marts 2018

DR3 viser mandag den 26. marts første afsnit af serien Jesus' unge soldater,...

19. marts 2018

YouTubekanalen PEPtalks har rundet 580 følgere og IMU har nu ansat Peter...[mere]

Annonce