Del:

Det man hører, er man selv!

af Ukendt
21. december 2018

I dette oplæg bruger I tid på at lytte til, hvad Gud siger til jer hver især. Gennem stilhed og læsning af Sl 119 og vers fra Luk 6 skabes en ramme, hvor I lader Gud komme til.

Emne: At lytte til Gud
Varighed: 45-60 minutter
Aldersgruppe: 10-30+

Indledning

Det kan nogle gange være svært at lytte til Gud. Måske fordi det ikke virker til, at han siger noget, men også fordi der er så mange andre, der taler til én og ønsker at påvirke én. Derfor er det vigtigt, at man nogle gange stopper op og bruger god tid på stilhed og bøn. Sådan en stilletid er dette oplæg. Brug god tid på stilheden og bønnen. Nogle gange passer det gamle ordsprog: “Tale er sølv, tavshed er guld.”

Bøn

“Den, der har ører, skal høre!” (Matt 13,9)

Bed for jeres samling, om at Gud må være midtpunktet.

Del med hinanden i gruppen. Hvordan oplever du, at Gud taler til dig? (f.eks. gennem Bibelen, musik, talere, andre mennesker, naturen, bøger osv..)

Brug salme 119 til at samle jeres tanker om Guds ords gave. Læs fx vers 1-8 + 9-16 + 41-48 + 89-96 + 169-176. Det er den længste salme i Bibelen, så den er lidt lang. Brug, det I har læst til at bede sammen med lovprisning, bekendelse, taksigelse og bønfaldelse.

Afslut samlingen med at bede for hinanden og jeres eventuelle mål. Er der nogen af jer som har et konkret problem eller behov, så læg også det over til Gud i bøn.

Find gode og inspirerende idéer til bøn i hæftet 15 livliner.

Hoveddel

Læs nu Luk 6,46-49 sammen.

Sid lidt i stilhed og tænk over teksten.

Snak derefter med hinanden om følgende spørgsmål:

  • Hvem mon Jesus fortæller denne lignelse til?
  • Hvad tror I, det vil sige at høre Jesu ord?
  • Hvilken betydning har handlinger?

Tænk nu over billederne i teksten.

  • Hvad kan henholdsvis, klippen, huset, jorden og floden være et billede på?
  • Hvad tror du, Gud vil sige til dig?
  • Hvad vil det sige at lytte til Gud ud fra denne tekst?
  • Har Gud talt til dig i aften? I så fald hvad har han sagt, og hvordan kan du reagere på det?

Anvendelse

Hvad skal det have af betydning i jeres liv, hvad I har lært i aften? Evt. kunne I hver sætte et mål op, om noget I vil gøre inden næste gang, I mødes, og samle op på det der.

Videre studie

Andre inputs

Hjemmeside til fordybelse og stilhed: el-camino.dk 



17. juni 2019

Jonas Mølgaard og Simon Langvad havde begge fordomme i forhold til at tage på...[mere]

12. juni 2019

Græsted IMU er ikke så stor. Derfor har IMUudvalget det sidste års tid valgt at...[mere]

9. juni 2019

Overvej hvordan du kan inviterer en ven med[mere]

3. juni 2019

Kaffe og kage, landsudvalget for IMU og en stak ungdomskonsulenter vil blive...[mere]

Annonce