Del:

Aars IMU kæmper for at overleve

af Anette Ingemansen
23. november 2021

Aars IMU er et vigtigt holdepunkt for IMU’ere i et stort område

Det rumler i rørene i missionshuset i Aars i Himmerland, mens der langsomt kommer varme på førstesalen, hvor IMU holder til. Her sidder Signe Nedergaard, Markus Krak, Kamma Rosenberg Sørensen og Morten Nedergaard i overtøj, men de lave temperaturer slår dem ikke ud. De har det godt sammen, så den menneskelige varme er der rigelig af i rummet.

IMU’erne tager en tjek-ind-runde, hvor de deler liv og bedeemner. Bagefter beder de sammen, og så snakker de om, hvordan det er at være en lille IMU. De fire går på med ærlighed.

For to år siden kunne de godt være op til 20, men nu er de ofte tre-fire stykker, som mødes. Hvis alle kom, hvilket ikke sker så tit, kan de være otte.

»IMU i Aars har altid været et lille fællesskab, « fortæller Morten på 23 år.

Lige med undtagelse af 19-årige Markus, som er på skole i Aars, er der ingen, som bor i byen. Det har i mange år været et vilkår, at IMU’erne kører langt for at komme til Aars, som er et samlingspunkt i området. Flere af dem bor 25 kilometer væk.

»Vi er vant til at køre, hvis vi vil komme i et kristent fællesskab,« siger Morten.

I et stykke tid har de ikke kunnet stille en bestyrelse, så 3. g’eren Kamma er gruppens kontaktperson.

»Det er en opgave, jeg har prioriteret for at få IMU-gruppen til at fungere. Det ligger ellers ikke i min natur at være formand,« fortæller hun.

Hun kæmper for IMU’erne

Kamma sætter direkte ord på fællesskabets situation:

»Vi kæmper for overlevelse.« Hun er på med mange ting. Hun er kasserer og står for programmet.

»Hvis jeg har travlt, så sker tingene i fællesskabet lidt tilfældigt. Vi har snakket om, at hvis nogen vil komme med et input, så skal de gøre det, ellers sker det på mine præmisser. Jeg ville ønske, at jeg havde mere overskud til at kunne gøre et eller andet. Nogle gange føles det lidt umuligt, når vi ikke er flere om opgaven, « siger Kamma.

»Føler du dig meget presset?« spørger Signe, der går i 1. g og er begyndt i IMU efter sommerferien.

»Nej, det er på grund af jer, at jeg kæmper videre. Det er mega rart, at I gider at komme og ikke bliver irriteret over, at jeg sender jer en mail og ringer, om I kommer til IMU,« svarer Kamma, der ofte har haft brug for en snak med områdets ungdomskonsulent.

»I lange perioder har jeg følt, at jeg har svigtet og burde have gjort mere for at vende udviklingen. Jeg har været tæt på at give op og køre til en anden IMU, men så er der dukket nogle folk op, som jeg ikke havde regnet med. De gav mig mod på at kæmpe videre. Og så har vi altså et fællesskab, hvor der er plads til at være forskellige, og vi har det vildt grineren.«

Fællesskabet med andre kristne

»Her kan vi være dem, vi er,« fortsætter Kamma.

»Nogle har mod på at sige noget mere, når vi er en lille gruppe. Og fællesskabet bliver tættere,« siger Signe.

»Vi har fået skabt et unikt bånd, som er rigtig godt at have. Så føler jeg mig ikke alene i hverdagen. Hvis jeg får det dårligt i skolen, kan jeg bare skrive til folk, om de vil bede,« tilføjer Kamma.

»Det er vigtigt, at vi holder kontakten med hinanden. Jeg ved ikke om andre kristne på mit gymnasium, så jeg har brug for at komme et sted, hvor jeg kan være med min kristne tro. Her føler jeg mig tilpas og tryg,« fortæller Signe.

Morten nikker til lillesøsterens ord.

»Jeg kan godt lide at mødes med nogle, som har de samme værdier som mig, og som bruger et andet sprog end på skolen,« siger Morten, der er i gang med at uddanne sig til elektriker.

Markus er ved at uddanne sig til landbrugsmaskinmekaniker. Den eneste skole, hvor han kan det, findes i Aars. Fire gange i løbet af uddannelsen rejser han fra Bornholm til Aars. I de uger er han rigtig glad for, at der er et IMUfællesskab.

»Det er rart at komme væk fra skolen, hvor jeg bor, for i fritiden er der en massiv festkultur, som jeg ikke vil være en del af. Jeg er glad for at komme i IMU, så mister jeg ikke fokus i min kristne tro,« fortæller Markus.

Vil bruge bederullen igen

Der står en stor rulle på et bord i et hjørne af IMU-lokalet.

»Den købte vi engang, så vi kunne bruge den til at skrive bedeemner. Vi skal have gang i den igen, for vi har snakket om, at vi vil bede til Gud, om han vil gøre noget ved situationen,« fortæller Kamma, inden der holdes andagt, og IMU’erne tjekker ud ved at fortælle om, hvordan aftenen har været, og en bøn.

Så står der vafler på programmet, og snart spreder vaffelduften sig i lokalet, blandet med IMU’ernes latter.

 

 

Artiklen er fra magasinet impuls. Find flere artikler og få et godt tilbud på et abonnement på imt.dk.

 

 



31. marts 2022

IMUs nye kommunikationskoordinator skal hjælpe med, at IMUs budskaber når ud...[mere]

17. februar 2022

Bibelen taler positivt om alkohol, men advarer mod beruselse og misbrug. Det...[mere]

10. februar 2022

Man skal kunne stå inde for, hvad man gør. Derfor er det vigtigt at få snakket...[mere]

11. januar 2022

Den stort anlagte ECHO-konference udsættes i et halvt år og afvikles i stedet...[mere]