Del:

for KING & COUNTRY begejstrede med energi og ærlig musik

af Lærke Thams Nord Hansen
14. november 2017

Mandag aften gæstede den amerikanske duo for KING & COUNTRY Aarhus. Det blev en festlig aften, med god musik og rigtig meget energi.

Syv mand optrådte for det glade publikum

En pige fra publiukum blev inviteret op på scenen, for at feste og danse med bandet

Duoen sang også nede blandt publikum og uddelte highfives

Foto: Andreas Sahl

Næsten 750 mennesker, i forskellige aldre, stod mandag aften tæt sammen på spillestedet TRAIN i Århus. Det lille sted rummede nu, foruden skarpt, farverigt lys, en broget folkeskare af unge og ældre, høje og lave. Den lette summen af forventning hang i luften sammen med den kunstige røg fra scenen. Stemningen af forventning blev kun tydeligere, da dramatisk musik fyldte rummet, som for at forberede den fremmødte skare på det, som snart skulle begynde.

En energibombe af dygtige musikere

Fra første trommeslag var man ikke i tvivl, her var startskuddet til en velsammensat koncert og en optræden leveret på energiske vis. Duoen for KING & COUNTRY består af de to brødre Luke og Joel Smallbone fra Tennessee, og det er næsten halvandet år siden, at de sidst besøgte Danmark. Med fem dygtige musikere i ryggen gav for KING and COUNTRY, den hele armen. Med brug af mange forskellige instrumenter og musikalske elementer fyldte duoen rummet ud. Energien sprudlede ud over scenekanten, mens de poppede sange med personlige tekster blev danset ud til publikum. Selv trommeslagerne kunne ikke nøjes med at sidde, men dansede i stedet rundt med bækkener til begge sider af salen. 

Filmmusik om menneskehandel

”Alle piger og kvinder bør behandles som en prinsesse,” sagde den ene halvdel af duoen, Joel Smallbone, fra scenen. Sidste år udkom filmen ”Priceless”, hvor netop Joel spiller hovedrollen, og hans bror, Luke, er producer. Filmen er baseret på en sand historie og handler om menneskehandel. Til koncerten i Aarhus præsenterede han titelsangen, med navnet ”Priceless”, ved at holde en brændende tale til publikum om, hvilken værdi Gud har givet os.

Begejstring blandt både teenagere og bedstemødre

Efter koncerten strømmede et smilene publikum ud fra TRAIN. Dina Nielsen på 14 år var til koncerten sammen med sin mor og farmor. ”Det var virkelig fedt, selvom jeg ikke kendte sangene så godt i forvejen,” fortalte Dina. ”Ja, og den første sang lød lidt som Rolling Stones, så jeg synes også, det var rigtig godt,” istemte Birgit, som dog mente, at hun, som farmor, måtte være lidt uden for målgruppen. ”Men jeg vil bestemt anbefale dem til mine andre børn,” smiler hun.

Emma Dyhr Pedersen på 20, fortæller at hun særligt lagde mærke til den sang, hvor brødrene fortæller om deres egen tvivl. ”Det er godt at høre, at selv de mennesker, som står på scenen, kan tvivle. Deres ærlige sange betyder meget for mig.” Hun har, ligesom mange andre, hørt bandets sange før. Flere glade fans gav, efter koncerten, udtryk for, at både energien og den gode stemning var helt i top, mens andre indrømmede, at de ærlige sange fremprovokerede et par tårer på vejen.

”Når vi står til en koncert og synger sange om Gud sammen med fremmede, føler jeg virkelig det giver min tro et "boost", for jeg bliver mindet om, at jeg ikke er alene,” slutter endnu en begejstret deltager af med at sige på vej ud i kulden en mandag aften i november. 



11. juni 2018

IMU lukker ikke ned, fordi der står ferie i kalenderen. Tværtimod inviterer vi...[mere]

8. juni 2018

Vejle IMU har siden efteråret forsøgt sig med et nyt tiltag, der har særligt...[mere]

6. juni 2018

Vi advarer ofte mod alkohol, porno og andre ting, der kan skabe afhængighed,...[mere]

8. maj 2018

Efter en årrække på standby er der nu igen IMU i Rønde. Gruppen er det eneste...[mere]

Annonce