Del:

Grib nuet og dit medmenneske

Når kærligheden glemmes, og mennesker reduceres til ting og tal, er der stor risiko for, at menneskeheden mister sin menneskelighed.

“Det kan ikke betale sig at hjælpe mit medmenneske! Det var bedre, hvis vi bare passede os selv! Jeg kan godt være kristen uden at købe ind på det med næstekærligheden!”

Der er en risiko for, at vi i vores kalkulerende noget-for-noget-regnskab mister det, der gør os til mennesker. Hvis alt, hvad vi har for, har til formål at bringe os selv og vores egne frem i verden, så ender vi med at være en flok nydelsessyge, magtbegærlige og griske tykke trolde, der godt nok har levet carpe diem-princippet ud til fulde, men som undervejs har mistet det dyrebareste, vi ejer, nemlig vores menneskelighed.

Er vi opmærksomme på, at vi konstant er i fare for at miste os selv i jagten på mest mulig nydelse?

Er kærligheden ved at blive kold?

I dokumentaren ”Børnene på Sjælsmark” på DR fra 2019 følger man fem børn, der har boet i over 2 år på Udrejsecenter Sjælsmark, fordi deres familie er afviste asylansøgere. Flere gange i løbet af udsendelsen bliver det pointeret, at centeret er indrettet, så det ”skal motivere beboerne til at rejse hjem hurtigst muligt”. Med andre ord, så har vi med en gruppe mennesker, som mere eller mindre er blevet reduceret til et problem, som vi hurtigst muligt må skille os af med, fordi de er blevet en belastning for os andre.

Og det er langt fra kun de fremmede, der kommer til vores land, som nogle gange svigtes i vores tid. Man kan også se på, hvor ringe vi til tider behandler de ældre. I juli sidste år sendte TV2 dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”, hvor forråelsen er så tyk, at man nærmest kan mærke den hjemme i stuen. Man følger bl.a. den 90-årige demente Else Marie Larsen, som bor på plejehjemmet Kongsgården. Med skjult kamera bliver det dokumenteret, at den ældre kvinde gang på gang udsættes for omsorgssvigt af så grov karakter, at en af de interviewede eksperter, professor i infektionssygdomme, Lars Bjerrum, på et tidspunkt udtaler: ”Det er fuldstændigt umenneskeligt at behandle hende på den måde!”

Hvordan kan sådan noget ske i et af de mest veludviklede velfærdssamfund i verden?

Eller man kan tage et meget presserende spørgsmål: Hvem skal først vaccineres mod COVID-19? I kampen om vaccinerne kan det virke som om, at hvert land, ja, hver borger er sig selv nærmest. Hvordan får jeg og mine en plads i redningsbåden?

Elsk din næste

De ovennævnte eksempler viser, hvad der sker, når vi reducerer andre mennesker til problemer eller tal; når mennesker fratages det, der gør dem til mennesker. Denne tingsliggørelse misser nemlig dette:

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

Således skriver Aarhus-teologen K.E. Løgstrup i Den etiske fordring (1956), og rammer dermed den inderste kim af, hvad der ligger i buddet om kærligheden til næsten. I mødet med andre mennesker har vi magt til at gøre skade eller skabe glæde.

Spørgsmålet, om det kan betale sig for mig, er slet ikke inde i ligningen. Det handler nemlig ikke om mig, men derimod om det menneske, som jeg møder.

I Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25-37), som par excellence må siges at beskrive næstekærlighedsbuddets indhold, bekymrer samaritaneren sig tilsyneladende ikke om sig selv i modsætning til præsten og levitten. Hans fokus er alene, hvordan han kan være næste for den forslåede mand i vejgrøften.

Samaritanerens gerning kan rent logisk set ikke betale sig, for det er bøvlet, og det ender med at koste ham penge, men alligevel er det ham, som tilhørerne skal efterligne. Hvordan det gøres kan ikke sættes på formel, for det vil tage sig forskelligt ud, alt efter hvordan situationen er, når man møder sit medmenneske.

Det kan betale sig

Glemmer vi at se mennesker som mennesker, risikerer vi, at vi ikke blot gør dem til ikke-mennesker, men derved også taber vores egen menneskelighed på gulvet. Der er faktisk ingen, der vinder, hvis man går ind ad forråelse brede port og fortsætter ud af selvhævdelsens brede vej.

Derfor må vi udfordre de tendenser i vores tid, som fremhæver selvet over andre. Det gælder ikke kun hos ”de andre”, men også hos os selv, for lysten til at hæve sig selv op på bekostning af andre og at storme frem med rundsave på albuerne, ligger dybest set i os alle.

Lad det derfor ikke være kærlighed til penge, lyst eller egoisme, som bliver det toneangivende paradigme i vores samfund, men lad os se hinanden som gaver fra Gud, som vi for alt i verden ikke må misbruge, men derimod omfavne med respekt og anerkendelse trods vores forskelligheder.

Kun når vi behandler hinanden som mennesker, beholder vi selv det, der gør os til mennesker.

Alt andet kan ikke betale sig, når det kommer til syvende og sidst.



5. marts 2021

IMUs landsarrangement Konnekt vender ikke tilbage men afløses af et nyt...

16. december 2020

Søndag d. 20/12 klokken 16 åbner IMU de viretuelle døre, og byder indenfor til...[mere]

10. november 2020

Sydvestjyllands Efterskole var en af flere efterskoler, som havde et decentralt...

3. september 2020

Niklas Vibe Lund er fritidsforkynder i IMU og brænder for, at det kristne...[mere]

newcomic