Landsleder i IMU
Daniel Præstholm
Læsøvej 10
7200 Grindsted
22455460

Lidt om mig

"For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft" (1 Kor 1,18)

Dette ord står under et stort trækors hjemme hos mig, og det minder mig om, hvad der skal være centrum i mit liv – både i min tjeneste i IMU, men også i det hele taget. Jesus gav sig selv for os i døden for at frelse os fra fortabelsen, og han overvandt døden, så vi nu ikke længere behøver at frygte den, når vi følges med ham.

Jeg bor sammen med min kone, Anja, og vores fire børn i Grindsted, hvor vi er en del af det kristne fællesskab i Grindsted Missionshus, Kronen, og i Grindsted Kirke. Jeg er uddannet teolog fra Aarhus Universitet i 2013, og i februar 2019 blev jeg ordineret som præst i IMU og Den danske folkekirke med tilknytning til Øster Snede Kirke.

Fra 2013-2017 var jeg ungdomskonsulent i IMU.

Fra 2017-2021 var jeg ungdoms- og undervisningskonsulent i IMU.

Og nu er jeg så landsleder i IMU.

Som landsleder vil jeg fokusere på det relationelle, som også kommer til udtryk i IMUs fokus: "IMU vil være aktive fællesskaber af unge, som ønsker en levende relation med Jesus, og hvor den enkelte har plads til at fejle og vokse."

Det betyder helt konkret, at jeg vil arbejde på, at den enkelte medarbejder - lønnet som ulønnet - oplever, at man er en del af et team. Det betyder, at man som frivillig i IMU oplever, at det kristne fællesskab er stærkt, og at relationen til Jesus må få lov at vokse.

Fokusområder

Lederskab og retning, medarbejdere, teenagere, unge

Jeg kan tilbyde

Undervisning og forkyndelse

Jeg holder gerne taler/bibeltimer over bibelske temaer som tro og tvivl, lov og evangelium, dåb og nadver m.fl. Ønsker I mere regulære bibeltimer, hvor en kortere eller længere tekst gennemgås, så står jeg også til rådighed. Tekst og emne aftales ved kontakt.

Gudstjeneste

Det kan være, at I står og mangler en præst til at stå for jeres lejrgudstjeneste eller en skriftemålsgudstjeneste en aften. Som førnævnt er jeg præst i IMU og Folkekirken, og derfor kan I også bruge mig til sådanne opgaver. Kontakt mig, og vi aftaler liturgi med mere sammen.

Skyd på teologen

En spørgsmålsaften, hvor alle spørgsmål omkring tro, liv og lære kan komme på bordet. Jeg garanterer ikke, at jeg kan give svar på alt, men jeg vil forsøge at komme med kvalificerede bud med Bibelen i hånden. Spørgsmålene sendes til mig en uge forinden mødet.

Teologisk vejledning

Er du stødt ind i et teologisk spørgsmål, som du har brug for at dele og diskutere med nogen, så skriv en mail til mig eller ring, og lad os få en snak om det.

newcomic