Uddannelsesbeskrivelse
Del:

Med 4U ønsker vi, at du vokser som leder gennem undervisning, fællesskab og medvandring.

Desuden skal forløbet hjælpe dig med viden og redskaber, så du bliver udrustet til at stå som leder i din lokale IMU-afdeling.

4U består af

  • Tre spændende undervisningsdage (moduler) med relevant og udfordrende indhold.
  • Rig mulighed for at udveksle erfaringer i fællesskab med andre ledere, der står i samme situation som dig
  • Et medvandreforløb, hvor du får en personlig medvandre, der vil støtte dig i din tjeneste og lederopgave 

Uddannelsens indhold

Hvert modul i kurset er opbygget af fem undervisningsblokke, som kommer omkring mange vigtige ting i tjenesten som leder i IMU. Der vil på hvert modul også blive god plads til refleksion og sparring med de andre kursister.

Modul 1: Udrustning som udvalgsmedlem

  • Bibeltime - Åndelig leder og forbillede
  1. Hvad vil det sige at sidde i IMU-udvalg?
  2. Hvad tror vi på?
  3. Refleksion
  4. Lederskab - mission og vision
  5. Ledelse

Modul 2: Når IMU mødes

  • Bibeltime - Det kristne fællesskab
  1. Det uperfekte fællesskab
  2. Programplanlægning, lovsang og mødeledelse
  3. Refleksion
  4. Lederskab - vision og mål
  5. Fri emneblok

Modul 3: Når IMU rækker ud

  • Bibeltime - Troen på Jesus skal deles
  1. Missional identitet
  2. Missionsværktøjer
  3. Refleksion
  4. Lederskab - mål, evaluering og overdragelse
  5. Fri emneblok

Aktiv deltagelse

Forløbet lægger stor fokus på, at du deltager aktivt. Vi ser det største potentiale i, at du som deltager selv arbejder med.

Formen er derfor tilrettelagt med flere forskellige cases, spil, walk'n talk, gruppearbejde og meget mere.

Vi vil gerne understrege, at der er tale om et sammenhængende ledertræningsforløb. Det betyder, at vi regner med, at du ønsker at følge hele forløbet, og at du vil udrustes, udvikles og igangsættes som leder.

Medvandringsforløb

Vi anbefaler, at du får en medvandrer, når du deltager på 4U. En medvandrer er en person, som vil stå til rådighed og støtte i lederopgaven under hele forløbet og evt. også efterfølgende.

Du indgår med andre ord i et forløb, som hænger helt sammen med den virkelighed, som du står i, og samspillet med en ledermedvandrer er en vigtig del af den sparring, som du har brug for som leder.

Kalender

Ingen begivenheder fundet.

    Tidligere deltagere siger:

    "Det var ærlig talt bare godt!"

    "Det var nogle gode cases og øvelser, som gav mulighed for eftertanke."

    "Rigtig givende at tænke over konkrete situationer og ting, man kunne gøre."  

    "Fantastisk variation! :)"

    "Synes det var helt fantastisk, at der blev lagt vægt på, hvor forskellige ledere er, og at der ikke findes et facit!"

    "Det var så vildt spændende, og man fik virkelig blod på tanden i.f.t. at skulle være "leder" og påvirke IMU. Jeg følte, jeg fik fyldt helt vildt meget på, og var meget positiv over hvordan det var struktureret!