Del:

What en vild prædiken!

af
21. oktober 2017

”What en vild prædiken”, ”Hey, fede salmer i dag!”. Er det sådan, du siger søndag morgen, eller kom du til at sove over dig igen? Refererer du til søndagens prædiken, når du sidder og snakker med dine venner torsdag aften til IMU? De fleste af os gør ikke. Mange af os kommer slet ikke i kirke, og jeg tror, vi går glip af noget meget vigtigt!

Jeg tror, vi går glip af noget, når vi ikke går i kirke. Vi går glip af ugen bedste mulighed for at blive fyldt på. Vi går glip af nadveren. Vi går glip af menighedsfællesskabet. Vi går glip af velsignelsen. Vi går glip af prædiken.

Et unikt Jesus fællesskab

Måske ved du godt, at det ville være sundt for dig at komme i kirke, men ved du godt, at du går glip af noget helt specielt? Du går glip af et fællesskab, der kun handler om Jesus. Et fællesskab hvor der er plads til at være, lige præcis den som du er. Også går du glip af en lækker kop kirke-kaffe.

Det er ikke fordi, kirke-kaffen nødvendigvis behøver at være god, (som oftest er kirke-kaffe noget skrammel) men kirke-kaffen giver mulighed for, at snakke med de mennesker i din menighed, som du ikke snakker med til daglig.

Det giver mulighed for, at du kan lære noget, af nogle som er ældre end dig. Det giver mulighed for, at vi kan lære af hinanden. Og det giver mulighed for relationer på tværs af alder.

IMU! Vi ses i kirken

Jeg ville sådan ønske, at vi i IMU var bedre til at komme i kirke. At vi stoppede lidt tidligere med IMU-hygge lørdag aften, fordi vi selvfølgelig skulle være friske til at komme op i kirke. Jeg ville ønske, at vi som IMU-fællesskab tog i kirken sammen.

Hvorfor er det ikke sådan vi gør? Gider unge mennesker ikke gå i kirke? Har unge mennesker forstået, hvorfor kirken er vigtig? Er kirken vigtig?

Jeg tror, at vi går glip af noget grundlæggende ved vores tro, hvis ikke vi deltager i gudstjenesten. Jeg tror, at menighedsfællesskabet er vigtigt, og jeg tror, at vi unge mennesker har brug for nogle at se op til, og nogle ældre vi kan vandre med.

IMU! VI SES I KIRKE!!




18. januar 2018

I øjeblikket kører der en historie i medierne, om to unge 15 årige der er...[mere]

11. januar 2018

IMU skal være røgfrit! Eller måske noget mindre kontroversielt. Måske behøver...[mere]

4. januar 2018

Skal jeg sige det kort, så betyder den alt for mig. Fra jeg vågner om morgenen,...[mere]

16. december 2017

Jeg blev spurgt om, hvorfor jeg tror på Gud. Det kom faktisk bag på mig, at jeg...[mere]

Følg bloggen: