Del:

Opgør med rygmærketeologien!

af
18. juni 2017

Påstand: Alt for ofte vurderes forkyndere ud fra fordomme og "rygmærker" i stedet for den teologi og lære, der bliver forkyndt!

Nogle gange oplever jeg, at vi vælger den "nemme" løsning. I stedet for at vurdere en forkynder ud fra, hvad vedkommende siger, så vælger vi ud fra, hvor han eller hun kommer.

Men er det en gangbar vej?

Er verden da sort/hvid?

Først den ene vej…

På den ene side siger det selvfølgelig noget om en forkynders teologi, i hvilken sammenhæng man vælger at komme. En forkynder, der kommer i pinsekirken eller apostolsk kirke, har sandsynligvis ikke et evangelisk-luthersk syn på sakramenterne m.m.

Det er grunden til, at vi i IMU siger nej til tværkirkeligt samarbejde, når det handler om forkyndelsen og udadrettede arrangementer.

Betyder det, at vi siger nej til tværkirkelighed på andre punkter?

Nej. Derfor bakker vi også op om fx Evangelisk Alliances Bedeuge.

Erkendelsen af, at vi er uenige med andre, må dog ikke få os til at lukke os om os selv. Dialogen mellem kirkens retninger bør opretholdes med dette i mente: "Den højeste fællesnævner viser sig at være ikke bare positiv, men også distinkt, adskilt fra al ikke-kristen tro ved et skel, som selv de værste splittelser inden for kristendommen ikke tåler nogen sammenligning med." (Det er kristendom, Lewis 1996, 10)

…og så den anden vej!

På den anden side så kan vi inden for de lutherske bevægelser og kirker hurtigt stemple hinanden og drive det, jeg kalder for "rygmærketeologi". I stedet for at vurdere den enkelte forkynders teologi, ser man blot på, om der fx står LM, IM, ELM eller Dansk Oase på ryggen af vedkommende, og derudfra til- eller fravælges forkynderen.

Det, mener jeg, er usundt!

Er det fx 100 % sikkert, at en forkynder fra IM altid taler evangelisk-luthersk?

Og er det modsatte tilfældet, blot der står Dansk Oase på ryggen af vedkommende?

I en biografi omkring IM's grundlægger, Vilhelm Beck, står der således:

"Missionen havde i den Tid en Udsending – død for faa Aar siden – der aabenbart vedgik, at han var Grundtvigianer. Men til trods herfor og for andre afvigende Anskuelser holdt Beck bestandig paa ham. (…) Han [Beck] var frisindet nok til at tage imod hver en Kraft, Gud bød den indre Mission. Blot han havde den Formening om et Menneske, at han var en alvorlig troende Mand og vilde Guds Riges Sag og Synderes Frelse som det største, var han ham velkommen som Arbejder. Han saa stort på Tingene." (Vilhelm Beck, Sørensen 1913, 32)

Er vi villige til at gøre det "svære" og vurdere forkynderne på deres teologi, eller vælger vi den "lette" vej?




12. oktober 2017

Gør vi det overhovedet rigtigt? Det spørgsmål har jeg godt nok stillet mig selv...[mere]

8. oktober 2017

Det kan være både udfordrende og irriterende, at skulle arbejde sammen med...[mere]

28. september 2017

I will put my trust in my heavenly Father and pray that His will be done. Only...[mere]

21. september 2017

Jeg syntes nogle gange, at Gud er en stor idiot. Jeg bliver vred på Gud - jeg...[mere]

Følg bloggen: