Del:

Lev i det!

af
9. september 2016

Jeg kan have en tendens til at gøre det med troen meget seriøst og alvorligt. Det er der mange ”gode” grunde til, men det kan få den negative konsekvens, at jeg glemmer glæden og friheden i det at være kristen.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg en tendens til at være ret alvorlig på mange områder af livet. Det kan være én af grundene til, at folk tit tror, jeg er ældre, end jeg egentlig er. Jeg har hurtigt fået smidt ungdommens kådhed fra mig (hvis den ellers nogensinde var der) og nærmer mig stille men sikkert kategorien med alle de andre sure gamle mænd, der ikke har meget opmuntrende at sige om livet og troen.

Jeg håber ikke, det er hele sandheden, men jeg må erkende, at når jeg taler med folk om det med at tro, så bliver det hurtigt meget alvorligt og faktisk lidt tungt. Der er så mange ting, vi skal passe på med. Så mange teologiske overvejelser vi skal huske at gøre. Og vigtigst af alt så er det helt sikkert, at det, der virker let, ikke er sandt, for det med troen er jo af natur svært og alvorligt.

Det må gerne være let

Jeg tror dybest set, at der er noget sundt i denne tilgang. En tilgang som nok skyldes en blanding af en solid luthersk opdragelse og et lidt alvorligt sind. Alligevel har det slået mig, at det giver en slagside i mine samtaler og i min forkyndelse. Der er noget, jeg ikke giver plads til.

Jeg glemmer at sætte fokus på den enorme frihed, som vi møder i Bibelens budskab. En frihed, der midt i alvoren, siger, at det faktisk kan være meget let at være kristen. Det behøver ikke være en stor og belastende byrde at tro. Jeg kan få lov til at leve mit liv og møde mine venner og naboer i en total glæde og frihed, fordi jeg vitterligt har alt på det rene ved tro på Jesus.

Det med at tro er ikke noget intellektuelt og kompliceret noget, som jeg først er klar til, når jeg når en vis alder og en vis grad af klogskab. Det at tro er faktisk så simpelt, som at leve det liv, jeg har fået givet. Leve i den frihed, som jeg har fået af Jesus.

Opmuntringen

Derfor har jeg brug for nogle, der giver mig opmuntringen: ”Lev i det! Lad vær med altid at komplicere alt ting og gør alt ting til et dilemma, der skal forstås og forklares. Lev dit liv og opdag, hvordan Gud ved sin Helligånd er nær selv i de tilsyneladende mest ubetydelig ting i din hverdag.”

Han er der, når jeg møder alle de forskellige mennesker i min hverdag, han er der, når jeg er sammen med andre i det kristne fællesskab. Jeg får lov til at leve i denne virkelighed med glæde og frimodighed. Det, synes jeg, er opmuntrende!




18. januar 2018

I øjeblikket kører der en historie i medierne, om to unge 15 årige der er...[mere]

11. januar 2018

IMU skal være røgfrit! Eller måske noget mindre kontroversielt. Måske behøver...[mere]

4. januar 2018

Skal jeg sige det kort, så betyder den alt for mig. Fra jeg vågner om morgenen,...[mere]

16. december 2017

Jeg blev spurgt om, hvorfor jeg tror på Gud. Det kom faktisk bag på mig, at jeg...[mere]

Følg bloggen: