Del:

Hvorfor er der kun tøsedrenge i IMU?

af
26. maj 2017

Er der overhovedet rigtige mænd tilbage i IMU? Sådan nogle som går foran, som risikerer noget, som får nogle knubs, som tager chancer og prøver ting - eller er vi bare sådan nogle klamme blegfede tryghedsnarkomaner, som er gået fuldstændig i stå?

Jeg er ved at læse en bog af amerikaneren David Murrow, som hedder: ”Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd.” Den handler om, at vi som kristne fællesskaber er blevet rigtig gode til at reducere Jesus til en fyr, der bare skal give os tryghed og en dejlig følelse i maven af, at det hele nok skal gå.

If it weren’t hard work, they’re probably cheating.”

Ovenstående er et citat af Lecrae fra hans sang ”Sidelines” - Hør sangen! Den handler om, at mange kristne er rigtig gode til at stå på sidelinjen og heppe på dem som er i gang. Det gør de uden overhovedet at tænke på, hvordan de selv kan bruges. Du, kære læser, er sat et sted i verden. Du er sat på en arbejdsplads, du er sat i en klasse med så mange andre. Hvorfor tror du, at du det? Fordi Gud vil have dig der. Gud har en plan med dig lige der hvor du er. Så hvad venter du på? Du er måske godt tilfreds med din relation med Jesus, du har måske ikke lige tiden, du syntes ikke du har evnerne, du er måske meget glade for din tilbagelænede og trygge tro. Har du det sådan, så tror jeg Satan er svært godt tilfreds med dig!

Hov hov Filip, er det ikke voldsomt at sige sådan? Næ, det er bibelsk. På et tidspunkt i Biblen begynder Jesus at fortælle sine disciple om hvordan han skal lide og dø på et kors. Det bryder Peter sig naturligvis ikke om, så han hiver ham til side og siger: ”Sådan må det aldrig gå dig.” Med andre ord: Det må da ikke gøre ondt. Vi har det lige så rart her og det må da ikke være hårdt at tro. Jesus siger interessant nok til Peter: ”Vig bag mig Satan.”   

Hvordan fremprovokerer/opfostrer vi flere rigtige mænd?

Jeg tror på, at vi hele tiden skal vokse i troen. Vokse til en kristen krop, som kan rumme fylden af den fantastiske og forunderlige Jesus. Uanset hvordan vi vender og drejer den, så kommer sådan noget ikke af sig selv. Vi må hjælpe hinanden. Vi må opmuntre hinanden –mænd som kvinder– til at tage risici og til at tage vores egen tro seriøst. Vi må opmuntre hinanden til at finde ud af hvordan vi vokser mest muligt i vores egen personlige tro og spreder det glade budskab til vores medmennesker.

“Bed som om alt afhang af Gud og arbejd som om alt afhang af dig.”

Står du på sidelinjen? Kom ind i kampen og bed Gud om at vejlede dig i det.




2. juli 2017

Er Johannes’ Åbenbaring ikke lidt en fjollet bog? Altså, jeg mener, hvis vi...[mere]

24. juni 2017

Sommerferien står for døren, og helt ærligt: for mange af os betyder det også...[mere]

18. juni 2017

Påstand: Alt for ofte vurderes forkyndere ud fra fordomme og "rygmærker" i...[mere]

10. juni 2017

Nogle gange kan selv de mest kendte og banale sandheder pludselig blive store...[mere]

Følg bloggen: 

Ingen oplysninger.

Læs også