Del:

Holy Smokers

af
11. januar 2018

IMU skal være røgfrit! Eller måske noget mindre kontroversielt. Måske behøver der ikke et slagkraftigt statement i begyndelsen af artiklen, før folk gider at læse den. Men hvordan egentligt skrive en artikel om rygning i IMU? Er det ikke lidt for kontroversielt?

Selv DR har opdaget det

”Døden skal jo have en årsag” eller ”templet skal fyldes med røg”, eller hvad folk nu kan finde på at sige om den sag, hvis man godt kan lide det. Så hvorfor egentligt skrive om det? De har jo gode oneliners, og jeg er jo heller ikke interesseret i at bestemme, hvor mange cancer-pinde de tænder om dagen.

Men er rygning alligevel ikke blevet lidt for meget synonym med IMU? Er der ikke lidt for mange fællesskaber, hvor halvdelen eller mere forsvinder, når der er (ryge)pause?

Jeg tænker, når selv Mads Steffensen og Jakob Riising bemærker, at unge på Å-festival ryger voldsomt meget, så er det måske ikke helt ved siden af? Jo, måske er det alligevel en god ide at skrive om det.

Jeg gør det

Godt, så er det bestemt. Men det er vigtigt, at det bliver tydeligt, at det ikke handler om, at man ikke må ryge. Eller at man, på en eller måde, bliver en dårlig kristen, hvis man ryger. Det handler det slet ikke om.

Men er det ikke lidt for sølle, hvis røgen er det, vi har tilfældes? At du skal som minimum være stærkt passiv rygende for at være en del af det hyggelige fællesskab?

Det ville virkelig være nedern, hvis IMU blev et sted, hvor den sociale norm er, at ”her ryger vi sammen”. Jeg ved godt, at en del siger, at de gør det for det sociale i det, men er der ikke også noget asocialt ved at efterlade dem, der ikke er med?

Måske handler det bare om at få stillet spørgsmålet; hvorfor gør vi det egentligt? Er det for hyggens skyld? Og kunne vi i så fald ikke finde noget bedre at være sammen om?

Der skal selvfølgelig være plads til rygere - også i IMU, men vi skal også modarbejde en kultur, der indirekte siger, at det er en fordel for dig socialt her, hvis du ryger.

Jo, det kunne man godt skrive en artikel om, men hvor i alverden skal jeg begynde?




18. januar 2018

I øjeblikket kører der en historie i medierne, om to unge 15 årige der er...[mere]

4. januar 2018

Skal jeg sige det kort, så betyder den alt for mig. Fra jeg vågner om morgenen,...[mere]

16. december 2017

Jeg blev spurgt om, hvorfor jeg tror på Gud. Det kom faktisk bag på mig, at jeg...[mere]

7. december 2017

Julelysene begynder så småt at komme frem, og lige om lidt stikker det helt af....[mere]

Følg bloggen: