Del:

Har Johannes’ Åbenbaring og Narnia noget med hinanden at gøre?

af
2. juli 2017

Er Johannes’ Åbenbaring ikke lidt en fjollet bog? Altså, jeg mener, hvis vi tror på, at Bibelen er en seriøs bog, der taler sandt og troværdigt, hvorfor har Johannes så skrevet noget, der lige så godt kunne foregå i Narnia?

Det kan godt være en lidt mærkelig oplevelse at læse i Johannes’ Åbenbaring. Enten bliver man skræmt af alle de mærkelige væsener, dyr og frygtelige beskrivelser — eller også synes man, at det lyder spændende. Sådan lidt fantasy-agtigt. En ildrød drage med syv hoveder forsøger at sluge et nyfødt barn… 

Billeder og symboler

Uden at gå helt vildt meget i dybden med de enkelte detaljer, så er Åbenbaringen en ret speciel genre, nemlig “apokalypse”. Det betyder egentlig bare, at Johannes med figurer, billeder og symboler prøver at beskrive noget, der skal ske, før Jesus kommer igen.

Jesus viste Johannes, hvad der skulle ske i “de sidste tider”, og Johannes har (så godt han kunne) beskrevet det, han fik at se. Alle dyr, tal og begivenheder er på en eller anden måde symboler, der vil fortælle os noget. Så der vil altså ikke bogstaveligt talt komme en syv-hovedet drage, som vil sluge et nyfødt barn. Men det det som dragen symboliserer, nemlig Satan, der forsøger at udrydde kirken, er virkeligt.

Kig på de store linjer

Man kan hurtigt fortabe sig i detaljerne, men det er faktisk ikke nødvendigt, for at forstå og glædes ved Åbenbaringen. Faktisk kan det være bedre og mere opbyggende at løfte blikket og kigge på de store linjer.

Johannes fik sin åbenbaring i en tid, hvor kirken trængt til at blive opmuntret og trøstet. De kristne levede i samfund præget af massiv afgudsdyrkelse. De kristne, som var udholdende og ikke gik på kompromis med Guds ord, fik her en opmuntring til fortsat at holde fast, mens dem, der var gået på kompromis, blev formanet og opfordret til at vende om.

Læg mærke til, hvor meget Johannes’ samtid minder om vores! Vi har brug for at høre det samme budskab, som Johannes fik omkring år 95. Budskabet er, at Gud stadig sidder på tronen. På trods af den massive afgudsdyrkelse, der finder sted omkring os, på trods af, at verden går i stykker og på trods af, at det nogle gange ser ud til, at Satan hersker i denne verden — på trods af alt dette, så er der kun én, der har magt: Gud Herren!

Jesus vandt

Åbenbaringen vil også trøste og forsikre os, for sejren er vores. Jesus har allerede vundet over Satan og ødelagt hans magt, og den sejr har vi ved troen fået del i. “Jesus vandt, og jeg har vundet.” Det betyder, at vi, når Jesus kommer igen, får lov at være med til universets største lovsangsfest! Så simpelt og relevant er Åbenbaringens budskab faktisk!

Det er vores længsel og håb, og det skal vi holde os for øje, så længe vi kæmper her på jorden: Gud har vundet — og han er Kongen!




12. oktober 2017

Gør vi det overhovedet rigtigt? Det spørgsmål har jeg godt nok stillet mig selv...[mere]

8. oktober 2017

Det kan være både udfordrende og irriterende, at skulle arbejde sammen med...[mere]

28. september 2017

I will put my trust in my heavenly Father and pray that His will be done. Only...[mere]

21. september 2017

Jeg syntes nogle gange, at Gud er en stor idiot. Jeg bliver vred på Gud - jeg...[mere]

Følg bloggen: