Del:

Ham takker alle vi med sang...

af
4. november 2015

Der findes nogle bordvers, som er så slidte, at jeg bliver træt bare ved tanker om at skulle synge dem endnu en gang. Alligevel rummer de noget, som vi ikke må glemme, og det er: taknemmeligheden.

Jeg glæder mig til weekenden. Det gør jeg, fordi jeg skal bruge den sammen med 700 andre på årets Event. Jeg glæder mig, fordi jeg er helt overbevist om, at det bliver en spændende og udfordrende weekend med fokus på Jesus. En af de ting, der fylder mig, når jeg tænker frem mod Event, er: taknemmelighed.

Hvor er taknemmeligheden blevet af?

Det fik mig til at stoppe lidt op. Jeg tror, at jeg har brug for at blive udfordret på taknemmeligheden i mit liv. Jeg må blankt erkende, at jeg er rigtig god til at se alt det, der kunne være bedre. Jeg er utrolig hurtig til at få øje på de ting, der ikke fungerer, eller de personer, der kunne have handlet anderledes. Jeg glemmer at være taknemmelig, og jeg tror, at det gør mit liv mere fattigt.

Vi har som mennesker og som fællesskaber utroligt meget at være taknemmelige for. Prøv at tænk efter en gang! Er der ikke mange ting i dit liv, som kalder på taknemmelighed? Pointen er ikke, at vores liv er uden problemer eller modgang, men midt i en virkelighed, der rummer både med- og modgang, har vi brug for at huske at være taknemmelige.

Nyt fokus

Jeg tror, der sker noget, når jeg lader taknemmeligheden fylde. Jeg får ændret mit fokus. Lige pludselig handler det ikke kun om mig og mine behov, men jeg får løftet blikket lidt, og jeg får mulighed for at se Gud i min hverdag, og jeg kommer til at se andre mennesker på en anden måde. Taknemmeligheden gør, at jeg ikke tror, jeg har krav på alle ting. Den udfordrer min bitterhed, min selvmedlidenhed og mit tungsind. Den udfordrer mig til at løfte mit blik og få et større perspektiv på mit liv og min hverdag.

Taknemmelighed handler om mere end selvhjælp. Jeg skal ikke være taknemmelig, fordi det gør mig lykkelig eller til et bedre menneske. Jeg må udfordres til at være taknemmelig, fordi der er en dybere grund til taknemmelighed. Den starter i mødet med det, der er uden for mig selv: ”Alle gode gaver, de kommer oven ned”




10. november 2018

Min hverdag flyver afsted. På mange måder har jeg det godt. Men alligevel ikke...[mere]

25. oktober 2018

Jeg har netop set, de gode IMUére, der deltog i DR programmet ”indefra med...[mere]

13. oktober 2018

Er du klar over, at der er nogen, der ser op til dig? At der er mennesker, der...[mere]

11. oktober 2018

Små frustrationer og gnidninger i menneskelige relationer kan vokse sig store...[mere]

Følg bloggen: