Del:

Gå på Jesu og åndens stemme

af
13. november 2016

I IMU de sidste par år er der kommet meget mere fokus på, at Gud giver nådegaver til os. Det er blevet til en masse snak om hvilke nådegaver man har uden, at komme videre end det.

Paulus skriver at vi skal stræbe efter nådegaverne, der er blevet skitseret op en masse hvad nådegaverne er, men er vi begyndt at gå på gudsløfter om nådegaverne? Jeg har et inderligt ønske om at den åndelige frimodighed må blomstre i IMU, og at det må blive til opbygning ude i foreningerne.

Spørg Jesus

Vi vender tilbage til det med nådegaverne, men en ting som kan give klarhed i forhold til nådegaverne er at følge Gudfaders stemme, spørge Jesus og Helligånden om vejledning og blive ledt derhen og til de mennesker, som gud ønsker. Det med at kende Jesus, Gud og Helligånden er en relation. Gud er ikke fjern, men han ønsker at tale til dig, tale til dit hjerte. Hvis du ikke så ofte giver plads til Gud i din bøn eller bare i din hverdag, hvordan skulle han så kunne få plads til at tale ind i dit liv og fortælle dig hvilke veje du skal gå og hvilke planer han har?

Lyt når du har spurgt

Igennem bøn og relationen med Gud så vil Gud åbenbare ting for dig, som du ikke troede ville være muligt for dig, som det så heller ikke er, men det er Gud der bruger dig til opbyggelse for andre. Bed, men lyt lige så meget som du beder, for du ved ikke hvilke store ting Gud har i vente for dig, og hvordan han vil tale til dit hjerte, men det er bestemt sværere hvis det hele går hen og bliver en monolog til Gud.    

Gå på det!

Omkring nådegaverne og Guds planer, så er jeg sikker på, at Gud taler til dig. Det kan være at du vil have en tendens til at bremse, hvad Gud prøver at sige til dig, hvad han prøver at få dig til at gå på, for det med at kende Guds stemme, er ikke noget man lærer på en dag. Igennem bøn hvor man giver Gud plads, så vil man erfare at han taler til en mere end man forventer. Man kan blive i tvivl om det er ens egne tanker der spiller en et puds, eller om det er Gud, der siger noget til dig. Der vil jeg bare sige: gå på det! Begræns ikke Gud og hvad Gud vil have dig til at gøre, for det vil blive til velsignelse for andre.

Bliv ved

Nogle gange vil du erfare at det var dig selv og ikke Gud, som sagde noget til dit hjerte. Det må ikke stoppe dig i at prøve at følge Guds stemme. For det er en del af det, at man må prøve sig frem i starten. Igennem en telefon er det heller ikke tydeligt i starten, om man kan genkende stemmen på en bekendt, men med tiden lærer man stemmen at kende og man bliver sikker på den.




18. januar 2018

I øjeblikket kører der en historie i medierne, om to unge 15 årige der er...[mere]

11. januar 2018

IMU skal være røgfrit! Eller måske noget mindre kontroversielt. Måske behøver...[mere]

4. januar 2018

Skal jeg sige det kort, så betyder den alt for mig. Fra jeg vågner om morgenen,...[mere]

16. december 2017

Jeg blev spurgt om, hvorfor jeg tror på Gud. Det kom faktisk bag på mig, at jeg...[mere]

Følg bloggen: