Del:

Vær nådig mod dig selv

Ole Noermark Larsen
16. juni 2017

Med en prioriteringsliste og et nådigt blik på sig selv kan man gøre meget for at undgå skam.

Mange skammer sig alt for meget. Over ikke at være gode nok, smukke nok, flittige nok og overskudsagtige nok. Det mener psykolog Krista Korsholm Poulsen fra Aarhus, som for tiden skriver på en bog om emnet. Hun vil gerne være med til at bryde tabuet om den skam, der så let tager glæden og frimodigheden fra os. »Der er én, der har defineret skam som 'the feeling of disconnect', følelsen af at være koblet af fællesskabet. I modsætning til mange dyr er vi mennesker længe efter fødslen dybt afhængige af andres nærhed og omsorg. Ellers kan vi ikke overleve og udvikle os. Vi er designet til connection, og derfor er det naturligt, at frygten for disconnection er en helt grundlæggende følelse i os,« siger hun.

Skyld og skam

Skam og skyld er to beslægtede følelser, som er med til at forme vores samvittighed og hjælper os til at holde styr på, hvad der er rigtigt og forkert. Men det er meget forskelligt, hvad de gør ved os. »Når jeg føler skyld, handler det ofte om noget forkert, jeg har sagt eller gjort, og jeg oplever en impuls til hurtigt at få skaden gjort god igen. Det gælder om at få sagt undskyld eller betalt bøden i en fart, for så er sagen ude af verden,« forklarer Krista. »Følelsen af skam handler derimod om noget, som er inden i mig. Det er mig, der er forkert, og at jeg får betalt min fartbøde ændrer ikke på, at jeg dybest set føler mig som en kriminel. Skam er handlingslammende, for jeg kan ikke komme til at sone den. Derfor oplever jeg en impuls til at trække mig væk fra andre, så jeg ikke belemrer dem med, hvem jeg er.« Krista Korsholm Bojesen er psykolog og skriver på en bog om skam. Desuden er hun rådgiver på adamogeva.dk.

Det virker ikke

Skyld og skam skal også behandles vidt forskelligt. Ellers går det som i Luksusfælden på TV3. »Mange af deltagerne skammer sig virkelig og sidder fuldstændig  handlingslammede og beder om hjælp. Men de såkaldte eksperter tænker tilsyneladende, at hvis man bare giver dem en kæmpe røvfuld, så skal de nok begynde at gøre det rigtige. Det svarer til at råbe ´fede svin´ efter en overvægtig på gaden og tænke, at det sikkert får hende til at skynde sig hen i fitnesscentret. Det virker overhovedet ikke! Hvis man påpeger en fejl på en måde, så personen fremstår forkert, så virker det alt andet end motiverende,« understreger Krista.

Ingen kan leve op til alle idealer

Før i tiden var det i høj grad kirken, der definerede, hvad der var rigtigt og forkert, og så længe man holdt sig inden for de rammer, var man en del af fællesskabet. »I dag spiller kirken en mindre rolle i samfundet, og det er op til os selv at vælge, hvilke værdier vi vil identificere os med. Der er frit valg på alle hylder, så jeg både siger, at jeg da gerne vil være en god kristen, en fantastisk mor, en succesfuld medarbejder, en nærværende ven, en aktiv frivillig og en miljøbevidst forbruger. Og så vil jeg forresten også gerne være både sød, sjov, sund og sexet og sådan én, der svarer på mails til tiden. Men der er jo ingen, der kan leve op til så meget. Alle de gode idealer og målsætninger bliver i stedet et udtryk for alt det, jeg ikke når og ikke formår. Og det efterlader mig med en underlæggende følelse af skam over ikke at slå til.«

Få styr på værdierne

Man kan dog gøre en del for ikke at havne i den situation. Først og fremmest kan man sortere i sine værdier. »Bliv enig med dig selv om, hvad der er vigtigst for dig, og lav en prioriteringsliste,« opfordrer Krista. »På min liste står der, at jeg først og

fremmest er et Guds barn, og at uanset hvad jeg gør, så er jeg elsket af ham. Derefter står der i prioriteret rækkefølge, at jeg er hustru, mor, veninde, psykolog og så videre. Ved at sætte ord på, hvad der er vigtigst, har jeg også bestemt, at andre ting er mindre vigtige. Det der med at nå idealvægten er røget langt ned på listen. Og det er okay, at jeg ikke altid når at få støvsuget, for jeg mener, det er vigtigere, at jeg er sammen med mine børn. Ved at fokusere på det, der er vigtigst for mig, kan jeg faktisk komme til at ændre nogle ting i mit liv. Men jeg kan umuligt performe på alle punkter. Det er der ingen, der kan.«

God nok er ikke godt nok

Mange kæmper med følelsen af ikke at være »god nok«, men det udtryk bryder hun sig ikke om. »'God nok' er kun en anelse bedre end 'for dårlig'. Vi skal meget hellere tage udgangspunkt i, at vi er værdifulde, og det kan intet lave om på. Heller ikke når vi fucker op og gør ting, som ikke er okay,« fastslår hun. »Det handler ikke om, at det forkerte bliver fejet ind under gulvtæppet. Det bliver set, men det dømmer mig ikke ude. Det er det, vi med et kristent udtryk kalder 'nåde'. At vi får noget uden at have gjort os fortjent til det,« siger hun. »Den nåde vil jeg gerne have, at vi oplever over for os selv og hinanden. At vi ser med nådige øjne på os selv, også når vi fejler.«