Del:

Nye Tændt&Sendt materialer

Nikolai Meyer Olesen
17. oktober 2017

I forbindelse med Tændt&Sendt er der blevet lavet fire konkrete materialer, der kan hjælpe til med at sætte fokus på, at gå i kærlighed der hvor du er.

Med fire nye materialer vil IMU sætte fokus på, hvordan Tændt&Sendt helt konkret kan komme på dagsordenen i de lokale foreninger. 

IMU har en brand for, at Jesus skal fylde mere i tanke, ord og handling. Med disse materialer ønsker vi, at inspirere og opmuntre imu’er i hele Danmark, så Tændt&Sendt bliver en integreret del af fællesskaberne, der rækker længere ud med budskabet om Jesus.

De fire materialer vil her kort præsenteres. Det er blevet sendt rundt til de lokale IMU foreninger. Hvis I har brug for flere eksemplarer, er i velkommen til at bestille flere her.

1) Kærlighedskatalog

Kærlighedskataloget er en folder med forslag til, hvordan I som fællesskab kan være sendt i kærlig til mennesker i jeres by. Med folderen ønsker vi at giver jer 16 ideer til, hvordan I kan møde mennesker i jeres by. Folderen kan bruges som et inspirationshæfte, som I kan sætte jeres eget præg på, så den enkelte ide passer til jer lokalområde. 

2) Oplæg til Tændt&Sendt-aften

Med dette materiale vil vi gerne inspirere til, at holde en aften der sætter fokus på Tændt&Sendt. Vi har her lavet et færdigt oplæg, der har indhold til en hel aften i jeres IMU, så det eneste I skal gøre, er at finde et sted at mødes.

Tændt&Sendt-aftenen kan hentes Her.

3) Smågruppeoplæg

Vi har fået opdateret og genudgivet et oplæg, der sætter fokus på det at være sendt i kærlighed. Oplægget er ret omfangsrigt, så det kan være godt at sætte to aftner i smågruppen af til det. Måske skal alle smågrupperne arbejde med det på et tidspunkt i løbet af efteråret?

Du kan finde smågruppeoplægget Her.

4) 10 Kærlighedstips og klistermærker

Vi har lavet en folder med 10 konkrete idéer til, hvordan man kan elske de mennesker, man møder i sin hverdag. Der er også klistermærker med påmindelser, man kan sætte på udvalgte steder, så man bliver mindet om udfordringen. Begge dele kan deles ud i jeres IMU evt. i forbindelse med en Tændt&Sendt-aften.

 

Vi håber og tror på, at materialerne kan blive til velsignelse i jeres fællesskab. Spred kærligheden!