Del:

Støt forsoning i Israel og Mellemøsten

Simon Hauge Lindbjerg
29. marts 2017

Ved at støtte Israelsmissionens Unge kan I være med til at støtte op om arbejdet med at skabe forsoning mellem israelere og arabere.

Midt mellem krydsild, anklager og splid står Musalaha og forsøger at skabe håb i konflikten mellem Israel og Vestbredden. Musalaha betyder ’forsoning’ på arabisk og er en kristen organisation – og en solstrålehistorie i den årtier lange strid. Organisationens udgangspunkt er, at fordi Jesus har forsonet sig med os gennem sin død, så kalder han os til at forsone sig med hinanden. 

Dette forsøger Musalaha at gøre gennem sportsaktiviteter for børn, kvindegrupper og ørkenture for unge. Ørkenen kan for eksempel særligt fungere som et neutralt sted, hvor mennesker kan danne fællesskaber og tale om troen på en fælles Gud. Alle disse initiativer med en forventning om, at menneskers historier om livet kan danne grobund for forsoning og venskaber på tværs af konflikten. 

Musalahas ønske er ikke kun, at kristne kan mødes på tværs af konflikten, men også at jøder, muslimer og kristne kan mødes og bekæmpe ekstremisme og fordomme og i stedet lytte og opbygge lokalsamfundet på tværs af forskelligheder. 

I Israelsmissionens Unge sender vi både voluntører og økonomisk støtte til Musalaha. Du kan bære med ved at støtte arbejdet økonomisk og gennem forbøn!

Ønsker I at støtte Israelsmissionens Unge så kontakt dem på unge@israel.dk eller på tlf. 73561270.