Del:

Jesus til teenagere - teenbibeltimer

Simon Hauge Lindbjerg
13. februar 2015

Dette materiale indeholder seks sammenhængende bibeltimer til teenagere, der er lige til at gå til og kan bruges på lejre, campings eller i det lokale arbejde. Så er der Jesus til teenagerne!

Det overordnede tema for bibeltimerne er ”Jesus one on one”. Det er valgt, fordi alle bibeltimerne har det mål, at teenagerne må få et møde med Jesus. Bibelen rummer en masse fantastiske beretninger om Jesus, der møder det enkelte menneske med nåde og sandhed. Ved at stoppe op for nogle af disse situationer er det håbet, at teenagerne ser mere af, hvem Jesus er, og at de også ser, at han ønsker at møde dem i dag.

Temaer

Overskrifterne for de seks oplæg er:

  1. ”Jesus møder sine venner” 
  2. ”Jesus møder den fattige"
  3. ”Jesus møder den rige”
  4. ”Jesus møder synderen” 
  5. ”Jesus møder døden”
  6. ”Jesus møder dig og mig”

Materialet er ikke et færdigt oplæg, men en ramme, som giver dig som oplægsholder stor frihed til at formidle indholdet. Det er derfor vigtigt, at du stadig forbereder, hvordan du vil formidle og uddybe oplæggets indhold.  

Download materialet her.

Hvis du mangler yderligere inspiration til din forberedelse af bibeltimerne, kan du hente IMU's folder "Guide til Teenbibeltimer"