Del:

Er du YOUTUBE-kristen?

I det nyeste udgave af Geist er temaet YOUTUBE-kristendom. Her stilles skarpt på det gode og det dårlige ved, at høre prædikanter på internettet. I bladet fortæller flere IMUére om deres forhold til YOUTUBE-kristendom.

Det bliver mere og mere populært at høre prædiker på internettet. Det behøver ikke være danske, det kan også sagtens være fx amerikanske. Mange bruger internet-prædikener i stedet for at høre musik, når de er på vej i skole, på arbejde eller bare går rundt derhjemme.

Jeg elsker at gå rundt i Guds ord

Michael Bak Nygaard er til dagligt teologistuderende på Menighedsfakultetet og er tilhænger af internet-prædikener. Grunden til at han begyndte at høre prædikener på internettet, var fordi han synes bibellæsning var svært at forholde sig til. Han hører omkring to prædiker på internettet om dagen og nyder at høre dem, mens han laver dagligdagsting derhjemme.

”Jeg bruger det ligesom musik. De fleste hører jeg, mens jeg rydder op, spiller computer eller bare hygger mig. Jeg får ikke alle pointer med, men jeg elsker bare at gå rundt i Guds ord.”

Man skal være skarp

Man skal også være skarp, når man hører en internet-prædiken. Det fortæller Ole Kjærgaard Madsen, som havde en dårlig oplevelse med en prædiken, han hørte tilbage i gymnasiet, hvor han blev usikker på sin tro.

”Du er nød til at være opmærksom på det teologiske system, der ligger bag enhver form for forkyndelse. Jeg har lært, at jeg ikke skal tage  alt til mig, men være opmærksom, tænke tingene igennem og prøve prædiken på biblens ord…”

Læs også

Læs også historien om Kathrine, som er ramt af en sygdom, der præger hendes hverdag meget. Hun oplever en Gud, der er hos hende og vil hende og føler en stor taknemmelighed over, at hun er den hun er trods sygdom.

Du kan læse meget mere i den seneste udgave af Geist. Spørg din IMU-formand, hvis du ikke har set bladet eller læs bladet direkte her på imu.dk's Geist-side.