Del:

Bibelvejviser

Simon Hauge Lindbjerg
8. september 2016

Bibelvejviser er en folder, der forsøger at gøre det let og overskueligt at gå på opdagelse i Bibelens mange ord og bøger.

Bibelen er en utrolig stor bog med enormt mange ord. Det kan være uoverskueligt at gå på opdagelse i den uden noget til at støtte læsningen. Bibelvejviser er en folder, der kan være en hjælp til dig, der gerne vil udforske Bibelens ord og budskaber. 

Selvom folderen ikke er særlig stor er den fyldt til randen med relevant indhold. Der er både oversigter over alle med Bibelens bøger med helt korte kommentarer, der er konkrete idéer til, hvad man kan læse i forskellige situationer og der er oversigter over, hvor man finder nogle af de mest centrale vers i Bibelen.

Indholdet af folderen har egentlig flere år på bagen, men i forbindelse med bibelBOOST, har IMU valgt at genoptrykke folderen med nyt lay-out og med nogle små justeringer i indholdet.

Vi er overbevist om, at det er et rigtig godt redskab altid at have i sin Bibel, da man så har hjælp og forslag til sin bibellæsning lige ved hånden. Så læg folderen i din Bibel og gå på opdagelse.

Du kan finde folderen her.