Del:

Radikalisering - Åh nej!?

af
27. april 2015

Radikalisering er blevet et fyord, som vi helst ikke må tage over vores læber. Det er blevet forbundet med så umenneskelige og forfærdelige hændelser, men skal ordet bare forkastes?

Det kan næppe have gået nogens næse forbi, at vi efterhånden for nogle måneder siden var udsat for et forfærdeligt terrorangreb i Danmark. Det skabte meget sorg og smerte – ikke kun for de berørte familier, venner og bekendte, som mistede et menneske, der stod deres hjerte meget nær – nej, det skabte en stor sorg for os alle. Pludseligt blev vi vækket fra en søvn, og blev nødt til at stoppe op og vurdere, mærke- og føle efter, hvilke værdier vi, som danskere, men mest af alt som mennesker, står for og vil leve efter.

Radikaliseringens væsen

Hvis der var noget, der blev sat spot på i dagene efter terrorangrebet, som udsprang af den værdiovervejelse, som det medførte, var det netop ordet: ”radikalisering”. Det er et ord, som får alle alarmklokkerne til at ringe hos os, ordene: terrorisme, ekstremisme, had, trussel, fremmedhed, død, ødelæggelse, sorg, krig og mange andre voldsomme ord, ringer som et ekko i vores ører.

Slår man ordet op i en ordbog, er det ikke helt sådan, at definitionen lyder. I ”Den danske ordbog” lyder definitionen således: ”gøre gennemgribende, dybdegående eller yderliggående”. Endda kommer den med et eksempel direkte fra Bibelen: ”I Jesu forkyndelse radikaliseres kravet om at elske sin næste til at gælde hvem man end møder, selv ens fjende.” Hvis man ser ordet i den kontekst, forandres betydningen for os. Og det bærer pludselig en befriende positivitet.

Først og fremmest var Jesus gennemgribende i hans liv, dybdegående, hvor han så mennesker præcist der, hvor de var, og så absolut yderliggående, idet at han gik i døden for os. Men ikke nok med det, så er vi også kaldet til at leve i efterfølgelse af ham. Teksten bliver så radikal, at den ligefrem siger, at vi er døde med Jesus på korset, og at vi derfor har fået et helt nyt liv – vi er opstået med ham til et nyt liv. Og det er den radikale livsstil, vi er kaldet til at leve i. 


Tør du leve radikalt i efterfølgelse af Jesus? 

 

Rebekka er ansat som ungdomsmedarbejder i Region Øst.

Find kontaktoplysninger her.



12. januar 2018

Ny mediekampagne vil give mod til at bruge sociale medier med omtanke og i...[mere]

8. januar 2018

Den 1. januar begyndte teologistuderende Jonatan Hauge Madsen som...[mere]

5. januar 2018

Et nyt hold elever er netop begyndt på Børkop Højskole. De første dage bliver...

15. december 2017

Et mix af gode klassikere og smukke nye melodier samlede Aarhus til...[mere]

Annonce